KapitalWatch

Lars Kolind: Statens rolle som storinvestor er et gigantisk problem

Politikerne har med Vækstfondens voksende rolle som investor i vækstvirksomheder indført statskapitalisme. "De bekæmper symptomet og ikke årsagen," mener erhvervsmanden og investoren Lars Kolind.

Foto: Gregers Tycho/ERH

Omkring halvdelen af al den venturekapital, der sidste år blev kanaliseret ud i det danske iværksættermiljø til startups og vækstvirksomheder kom fra staten gennem sin voksende investeringsfond, Vækstfonden.

Spørger man den erfarne erhvervsmand og aktive investor Lars Kolind, der har ejerandele i en række lovende danske virksomheder, er det noget nær en katastrofe, at staten er blevet så fremtrædende en investor i erhvervslivet og i en rolle, der under coronakrisen er blevet yderligere styrket.

"Det er et gigantisk problem for et liberalt demokratisk land, at statskapitalismen fylder så meget."

"Men politikerne har skabt et investeringsmiljø i Danmark, der egner sig meget dårligt til at investere i opstartsvirksomheder. Derfor siger de, at der er for få penge, og derfor må vi komme med statspenge. Det vil sige, at man på en måde bekæmper symptomet, uden at man bekæmper årsagen," siger Lars Kolind, der tidligere har haft en række fremtrædende roller i store danske virksomheder som bl.a. høreapparatvirksomheden Oticon og Grundfos, og som tidligere også har været politisk aktiv i partiet Liberal Alliance.

"Politiske kæpheste"

Lars Kolind peger på en række forhold i den danske skattelovgivning som den egentlige årsag til, at staten pumper milliarder i danske virksomheder. Samtidig mener han, at politikerne bruger iværksætterstøtten "som en skjult kanal til at ride alle mulige kæpheste," når der tilknyttes politiske krav om diversitet, det grønne og en masse andet, som Lars Kolind ofte har sympati for, men som han finder irrelevante for den pågældende virksomhed.

Jeg oplever det som staten, der bag kulisserne – og det er ikke et positivt ord – i det skjulte har sin hånd utroligt langt inde i virksomheder, hvor de overhovedet ikke har noget at gøre.

Lars Kolind

"Det her er jo ikke en sønderlemmende kritik af Vækstfonden. Det er jo bureaukrater på godt og ondt. Det skal det også være, for det er jo staten. Men det drejer sig jo om, at man har en virksomhed, der godt kan være meget bæredygtig og orienteret mod de 17 verdensmål og andet, men pludselig får man en investor ind med sådan set irrelevante og forstyrrende krav for den pågældende virksomhed," siger Lars Kolind.

Han har selv Vækstfonden med i et par af sine investeringer i virksomheder.

"Jeg oplever det som staten, der bag kulisserne – og det er ikke et positivt ord – i det skjulte har sin hånd utroligt langt inde i virksomheder, hvor den overhovedet ikke har noget at gøre. Man kan diskutere, om de skal komme med kapital, og om problemet i virkeligheden ikke er, at dem, der skulle komme med kapital, har så dårlige vilkår, at de ikke gider komme med kapital i Danmark. Det er jo det egentlige, bagvedliggende problem."

Lagerbeskatning

Ifølge Lars Kolind er der flere elementer i skattelovgivningen, politikerne bør se på, frem for at gøre staten til storinvestor i danske virksomheder. Det ene er, at en gevinst, hvis det går godt, rammes af iværksætterskatten og den regel, der "lagerbeskatter" unoterede aktier i form af urealiserede kursgevinster, som der skal betales skat af, selv om aktierne ikke er solgt.

2020 blev et rekordår for Vækstfonden - fordoblede investeringsaktivitet 

Det betyder, at ejer man en lille del af en virksomhed, skal man simpelthen i banken for at låne til skatten. Samtidig peger han på den danske konkurslovgivning. Går det skidt for en virksomhed, er det svært at komme ud af, hvis man selv er gået konkurs med ringe mulighed for at trække sine tab fra.

"Det burde være sådan, at når man beskattes af en gevinst, burde man også have mulighed for at trække tab fra," siger han.

Jeg oplever det som staten, der bag kulisserne – og det er ikke et positivt ord – i det skjulte har sin hånd utroligt langt inde i virksomheder, hvor den overhovedet ikke har noget at gøre.

Lars Kolind

Lars Kolind mener, at statens fremtrædende investorrolle bliver svær at ændre. Bl.a. fordi erhvervsorganisationerne "selvfølgelig" er meget positive over for, at der kommer vækstkapital til deres medlemmer, som de politisk ikke kan tåle at gå imod, selv om det i virkeligheden er en rigtig dårlig løsning.

"Investeringsvilkårene i Danmark er så dårlige, at de private penge går andre steder hen. Det kan bedre betale sig at købe et sommerhus frem for at investere i en vækstvirksomhed."

"For et sommerhus er gevinsten skattefri, men en investering i en vækstvirksomhed beskattes hårdt og urimeligt. Det kan regeringen og et flertal i Folketinget ændre på ved at gøre betingelserne for at investere mere attraktive, eller de kan lave statskapitalisme i stedet for. De gør det sidste, og det foretrækkes både af embedsmænd og politikere," siger Lars Kolind.

Èn vej ud

Og der er kun én vej ud for staten, mener han:

"Og den vej er at forbedre vilkårene for private menneskers investeringer i vækstvirksomheder. Jeg er selv en mellemstor investor i 100 mio. kr. klassen. Vi klarer os."

"Men dem, der investerer for 5 og 10 mio. kr. er dem, der har det allerstørste problem. Det er sådan nogle investorer, vi skal have hundredevis af ved at gøre deres vilkår bedre, og her taler jeg om typisk en succesrig direktør, der måske er gået lidt tidlig på pension og gerne vil bruge noget af sin erfaring og formue på at investere. Det er dem, der rammes allerhårdest i dag."

Rekordår i Vækstfonden

Vækstfondens aktivitet nåede i 2020 et rekordhøjt niveau, hvor den statslige finansieringsfond var med til at finansiere 1.561 danske virksomheder med et samlet beløb på 11,3 mia. kr.

Det er næsten en fordobling i antallet af virksomheder i forhold til året før, mens finansieringen steg fra 2,4 mia. kr. i 2019.

Stigningen skyldes ikke mindst Vækstfondens mandater i forbindelse med regeringen og Folketingets covid-19-hjælpepakker. Herfra kom i alt 9,3 mia. kr., som blev udbetalt til 914 af de medfinansierede virksomheder.

Rolf Kjærgaard: Derfor er der brug for en tredje milliardfond 

Vækstfonden rejser ny milliardfond med pensionskasser og fonde  

Vækstfonden har sat sig på halvdelen af ventureinvesteringer i Danmark 

Vækstfonden er polstret til at hjælpe virksomheder under krisen 

Politikere og fonde efterlyser mere aktivitet fra pensionskasserne i tech og it 

DI lægger 25 forslag på bordet for at skabe flere vindervirksomheder 

Mere fra KapitalWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Latest news from FinansWatch (dk)