Når staten gennem Vækstfonden kanaliserer milliarder af kroner ud i unge og lovende danske virksomheder, er det en vigtig løftestang for det danske investormiljø.

Det fastslår Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI).

Han ser ikke de mange offentlige penge i form af bl.a. venturekapital og lån, der i disse år flyder ud til danske virksomheder og i et omfang, der under den globale coronakrise er vokset yderligere i omfang, som udtryk for stigende statskapitalisme.

Vækstfonden har en vigtig rolle ved at agere løftestang på markedet og ved at investere sammen med private investorer. Fonden investerer jo ikke alene.

"I DI mener vi, at Vækstfonden løfter en vigtig opgave. I hvert fald i de tidlige og mere risikofyldte stadier, hvor markedet har en tendens til at tøve med at lægge nogle penge. Der har vi set, at Vækstfonden har en vigtig rolle ved at agere løftestang på markedet og ved at investere sammen med private investorer. Fonden investerer jo ikke alene," siger Emil Fannikke Kiær:

"Hvis det var sådan, at staten udkonkurrerede det private marked, ved at staten brugte f.eks. Vækstfonden eller andre offentlige fonde til at tvinge en politik igennem, vil jeg selvfølgelig synes, det var problematisk. Men sådan oplever jeg det ikke. Det er ikke der, vi er."

Fælles samfundsopgave

"Vækstfonden har fået tildelt en vigtig opgave i at stille med risikovillig kapital ved finansieringen af nye teknologier og forretningsmodeller inden for den grønne omstilling. Den opgave kan kun løses i et bredt samarbejde med de private investorer og finansielle institutioner. Det er en vigtig fælles samfundsmæssig opgave, som vi løser sammen."

For nylig har erhvervsmanden og investor Lars Kolind kritiseret omfanget af statens engagement i investormiljøet gennem Vækstfonden og andre offentlige fonde. Han ser det som et "gigantisk problem" for et liberalt demokratisk land, "at statskapitalismen fylder så meget".

"Politikerne har skabt et investeringsmiljø i Danmark, der egner sig meget dårligt til at investere i opstartsvirksomheder. Derfor siger de, at der er for få penge, og derfor må vi komme med statspenge. Det vil sige, at man på en måde bekæmper symptomet, uden at man bekæmper årsagen," lød det fra Lars Kolind.

Keystones-direktør: "Så længe der er uperfektheder i markedet, kommer vi til at holde fast i Vækstfonden" 

Samtidig pegede Kolind på en række forhold i den danske skattelovgivning som den egentlige årsag til, at staten pumper milliarder i danske virksomheder, og som politikerne bør se på, frem for at gøre staten til storinvestor i danske virksomheder.

Politisk stilstand

Og kritikken af komplekse skattevilkår på kapital og aktier er Emil Fannikke Kiær enig i.

"Hvis man gerne vil gøre noget for virksomhederne, kan man vælge at skrue på beskatningen, som bl.a. Lars Kolind reelt argumenterer for, eller også skal man give flere penge til offentlige fonde som Vækstfonden."

"I mange år er der politisk ikke blevet gjort vildt meget for at forbedre rammevilkårene for det private investeringsmiljø. I den forstand kan man godt sige, at Lars Kolind har en pointe i, om man har gjort nok for at gøre det attraktivt for private at investere i startups," siger Emil Fannikke Kiær.

DI har tidligere fremlagt en række forslag, der skal gøre det mere attraktivt for det private marked at investere.

"Derfor har vi også tidligere forslået en mere simpel kapital- og aktiebeskatning med en lav, flad skat på 30 pct. Det vil kunne booste det private investeringsmiljø. I dag har vi et meget kompliceret system med forskellige beskatningsprocenter på kapital og aktier, og som ligger meget højt og væsentligt højere end landene omkring os."

I dag har vi et meget kompliceret system med forskellige beskatningsprocenter på kapital og aktier, og som ligger meget højt og væsentligt højere end landene omkring os.

Ifølge Lars Kolind er der flere elementer i skattelovgivningen, politikerne bør se på. Det ene er, at en gevinst, hvis det går godt, rammes af iværksætterskatten, og så gælder det den regel, der "lagerbeskatter" unoterede aktier i form af urealiserede  kursgevinster, som der skal betales skat af, selv om aktierne ikke er solgt.

Samtidig peger han på den danske konkurslovgivning. Går det skidt for en virksomhed, er det svært at komme ud af, hvis man selv er gået konkurs med ringe muligheder for at trække sine tab fra.

"Det burde være sådan, at når man beskattes af en gevinst, burde man også have mulighed for at trække tab fra," lød det fra Lars Kolind.

Lars Kolind: Statens rolle som storinvestor er et gigantisk problem 

Venturefond: Manglen på dansk kapital til startups forværres 

Direktør: "Jeg tror ikke, at Vækstfonden er for stor, men at der er for få andre aktører" 

Danske ventureinvesteringer sætter ny rekord

Rolf Kjærgaard: Derfor er der brug for en tredje milliardfond 

Vækstfonden: Pleos unicorn-status er et fyrtårn i Danmark

Vækstfonden rejser ny milliardfond med pensionskasser og fonde