Vækstfonden politianmelder ledelsen i Scanleasing

Vækstfonden mistænker selskabet for bevidst at have fortiet oplysninger i forbindelse med en lånesag.
Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov

Den statslige finansieringsfond Vækstfonden har indgivet en politianmeldelse mod ledelsen i Scanleasing Danmark A/S. Det oplyser Vækstfonden i en pressemeddelelse fredag.

Scanleasing Danmark A/S blev i oktober taget under konkursbehandling af Skifteretten i Kolding.

"Vækstfonden har i forbindelse med sagen valgt at politianmelde ledelsen i selskabet. Det sker, da Vækstfonden mistænker selskabet for i strid med lov om Vækstfonden bevidst at have fortiet oplysninger i forbindelse med en lånesag:"

"Det er meget sjældent, at vi er nødsaget til at skride til politianmeldelse, men i denne sag, er det vores opfattelse, at det har været nødvendigt," siger kommunikations- og pressechef i Vækstfonden Charlie Stjerneklar.

Da Scanleasing Danmark er under konkursbehandling, vil Vækstfonden på nuværende tidspunkt af respekt for den igangværende konkursbehandling ikke udtale sig yderligere om sagen, hedder det i pressemeddelelsen.

Vækstfonden vil afvente kuratorernes redegørelser om forløbet af bobehandlingen og henviser til kuratorerne Advokat John Sommer Schmidt, Gorrissen Federspiel og advokat Christian Jul Madsen, Kromann Reumert.​

Vækstfonden er blandt de kreditorer, der har flest penge til gode i konkursboet efter Scanleasing Danmark. Det fremgår af retsbogen, som Finans fik aktindsigt i for nylig.

Vækstfonden er hovedkreditor sammen med Ringkøbing Landbobank.

Det samlede krav mod konkursboet efter Scanleasing udgør 256 mio. kr.

Ringkjøbing Landbobank har tidligere meddelt, at den var bankforbindelse for Scanleasing, der især har slået sig på at udbyde dyre og eksklusive biler via flexleasing.

Vækstfonden har sat sig på halvdelen af ventureinvesteringer i Danmark 

Vækstfonden har opbygget grøn pipeline på tre mia. kr. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også