Institutioner og formuende kunder i Danske Bank, som bl.a. familiekontorer, investerer i stigende omfang i private equity gennem bankens såkaldte Offensive-fond, der giver dem adgang til en lang række internationale kapitalfonde.

Ved udgangen af 2020 var fonden på 166 mio. euro eller godt 1,2 mia. kr. I dag er fonden vokset til over en halv mia. euro, godt 3,8 mia. kr., eller tre gange større, end den var for blot tre år siden.

Væksten kommer dels fra det underliggende afkast genereret i fonden, mens den anden del er nye investorer, der træder ind.

”Alternativer generelt er et kæmpe fokusområde for os og en topprioritet i det, vi laver i asset management. Det har været en aktivklasse, der historisk har outperformed børsmarkederne i mange år, og vi oplever en stigende interesse og efterspørgsel på denne type investering. Simpelt sagt skaber vi en lettere adgang til private equity for vores investorer, hvor vi håndterer den investeringsmæssige og administrative kompleksitet på vores side,” siger Mikael Deigaard, chef for private equity i Danske Bank Asset Management:

”Det har vi haft pæn succes med, synes vi selv, men også når man benchmarker vores afkast. Men det er jo nu, det skal bestå testen, når vi kommer igennem perioder med især inflation og rentestigninger. Men vi er langsigtet overbeviste om private equity- ejerskabsmodellen, og vi har et godt udgangspunkt i hvert fald,” siger Mikael Deigaard.

Tre private equity-spor

Afdelingen forfølger tre spor i sin private equity-strategi. Det ene spor er de primære investeringer, hvor halvdelen af kapitalen allokeres. For nylig gav Danske Bank kapitaltilsagn til de to internationale kapitalfonde, CVC Capital Partners og Clayton Dubilier & Rice, i de to fondes såkaldte flagskibsfonde.

Et andet spor er co-investeringer der udgør ca. 20-25 pct. af fonden, hvor der investeres parallelt med kapitalfonde i underliggende virksomheder i lighed med større pensionsselskaber, der med disse investeringer begrænser omkostningerne til fonde. 

”Co-investeringer har typisk været forbeholdt de helt store institutioner, men det kan vi også deltage i i kraft af, at vi er en stor institution med et stort team og en lang historik i markedet. Over de sidste par år har vi deltaget i co-investeringer flere gange, og det vil også være et fokusområde, vi vil have fremadrettet,” siger Mikael Deigaard.

Derudover investerer fonden i secondaries, der blandt andet betegnes som ”brugte” ejerandele i fonde, der handles med en rabat og som ifølge Mikael Deigaard betyder, at der kan investeres flere penge hurtigere med stor spredning og uden at tage nogle væsentlige risici som for eksempel at placere en større del af fondens kapital i en enkelt virksomhed.

Flere add-ons

Private Equity-holdet tæller flere med erfaring fra bl.a. pensionskasser, heriblandt Mikael Deigaard, der tidligere var en del af Danicas team for alternative investeringer, med henblik at kunne tilbyde institutionelle kunder og velhaver-segmentet et slagkraftigt produkt. 

Selv siger han, at private equity-holdet arbejder på stort set samme vis som de større pensionskasser, men med lidt flere add-ons på, der er tilpasset investorers behov som f.eks. en velhaver, et familiekontor eller andre mindre institutioner.

To andre banker, Ringkjøbing Landbobank og SEB, fik for nylig eneret til at sælge et investeringsprodukt fra den svenske kapitalfond EQT. 

Produktet, EQT Nexus, giver formuende personer mulighed for at investere i unoterede virksomheder, og for den vestjyske bank er det lidt af en milepæl at have opnået eksklusivitet på distributionen, da salg af EQT’s produkter historisk har været forbeholdt de største finanshuse som Nykredit og Danske Bank. 

De største fonde

I lighed med Danske Banks Offensive er EQT Nexus en såkaldt åben fond, der giver individuelle investorer mulighed for at få eksponering mod markedet for unoterede virksomheder. Men mens der udelukkende investeres gennem EQT’s egen Nexus-fond, arbejder Danske Banks Offensive med et stort antal kapitalfonde og er i den sammenhæng uafhængig af specifikke fonde.

De fleste kapitalfonde anført af de største har de senere år rejst større og større beløb og i stadig hurtigere tempo, selvom fundraising i disse år i kraft af en flere makroøkonomiske forhold og en krig i Ukraine tager væsentlig længere tid end for mindre end to år siden.

Når de i stigende omfang henvender sig til velhaversegmentet, hænger det bl.a. også sammen med, at det øger bredden i deres investorbaser, som sikrer en stabil kapitalrejsning gang efter gang.