Danske Bank i nye tilsagn til kapitalfonde

CVC Capital Partners og Clayton Dubilier & Rice har fået tilsagn fra to fonde i Danske Bank, der blev etableret tilbage i 2021 og som giver udvalgte kunder adgang til alternativer. 
Mikael Deigaard, chef for private equity i Danske Bank Asset Management. | Foto: Pr/danske Bank
Mikael Deigaard, chef for private equity i Danske Bank Asset Management. | Foto: Pr/danske Bank

Danske Bank har givet kapitaltilsagn til de internationale kapitalfonde CVC Capital Partners og Clayton Dubilier & Rice i de to fondes såkaldte flagskibstilbud. Tilsagnet kommer fra Danske Banks åbne private equity-fond Offensive, der etableret i 2021.

”Det er et godt eksempel på vores strategi om konstant at arbejde sammen med nogle af de stærkeste navne inden for private equity. De har begge fokus på at støtte deres virksomheder med operationel og strategisk værdiskabelse. Og de har dokumenteret track record, platform og team af professionelle til troværdigt at gøre dette,” skriver Mikael Deigaard, chef for private equity i Danske Bank Asset Management, på Linkedin.

Danske Invest Alternativer - Offensive er en semilikvid fond med ca. 500 mio. euro under forvaltning i øjeblikket og en stadig stigende tilstrømning af ny kapital, hedder det.

”Vores to nye forpligtelser giver en godt grundlag for fremtidig værdiskabelse i fonden, og muliggør at vi kan vedligeholde og yderligere udbygge vores stærke track record,” siger Mikael Deigaard.

De to Danske Bank-fonde, Offensive og Defensive, giver udvalgte Danske Bank-kunder adgang til porteføljer af alternative investeringer, som typisk er forbeholdt institutionelle investorer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også