Medie: GN tæt på at overtage børshåbet Steelseries for 7,5 mia. kr.

Kapitalfonden Axcel er tæt på at sælge gamervirksomheden Steelseries, som ellers var tiltænkt en børsnotering, erfarer Insidebusiness.
Foto: PR
Foto: PR
AF MARKETWIRE

GN Group er tæt på at overtage gamervirksomheden Steelseries fra kapitalfonden Axcel, lige før selskabet ellers var tiltænkt en børsnotering, for mere end 7,5 mia. kr.

Det erfarer Insidebusiness.

GN har ifølge oplysningerne hyret advokathuset Accura, som har specialiseret sig i store virksomhedshandler, "til at hjælpe koncernen med at strikke et bud på Steelseries igennem."

Insidebusiness erfarer desuden, at der så sent som i weekenden var møde i GN’s bestyrelse, hvor man bl.a. drøftede Steelseries og den potentielle overtagelse af selskabet, der forventes at blive præsenteret inden for kort tid.

GN har været nævnt som en oplagt køber af Steelseries, fordi GN har et ønske om at bevæge sig ind på gamingmarkedet, og Insidebusiness fremhæver samtidig, at der ventes "betydelige synergier" ved en sammenlægning.

Steelseries var tilsyneladende ellers på vej på børsen, da ejeren Axcel har hyret Danske Bank, Jyske Bank og ABG til at rådgive sig, men uroen på aktiemarkedet i kombination med GN's betalingsvillighed ser ud til at sikre et industrielt salg i stedet.

Insidebusiness har ikke haft held til at få en kommentar fra de involverede parter.

Medie: Steelseriers er fortsat på vej på børsen

Axcels børskandidat vokser kraftigt 

Axcel hyrer tre banker til børsnotering af gamingselskab

Axcel bekræfter børsplaner for gamingselskab 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også