Vodafone indgår aftale med kapitalfonde om telemastforretning

Telekoncernen Vodafone indgår i et joint venture med to kapitalfonde om aktier i en telemastforretning.
Vodafone, KKR og Global Infrastructure Partners går sammen om telemastvirksomheden Vantage Towers. | Foto: Jens Dresling
Vodafone, KKR og Global Infrastructure Partners går sammen om telemastvirksomheden Vantage Towers. | Foto: Jens Dresling
AF MARKETWIRE

Den britiske telekoncern Vodafone Group har indgået et joint venture med to kapitalfonde om selskabet aktier i telemastforretningen Vantage Towers.

Det fælles selskab, der er stiftet med kapitalfondene Global Infrastructure Partners og KKR, kommer til at eje Vodafones 81,7 pct. af aktierne i Vantage Towers.

Hver især får de en ejerandel på 50 pct., og kapitalfondene betaler Vodafone en præmie på 19 pct. for deres halvpart af Vantage Towers-aktierne igennem joint venturet.

Som led i aftalen vil parterne fremsætte et frivilligt købstilbud til de øvrige aktionærer i Vantage Towers, fremgår det af meddelelsen fra Vodafone, som venter at få et kontant provenu på maksimalt 5,8-7,1 mia. euro afhængig af minoritetsaktionærernes stillingtagen til det kommende købstilbud.

Aktien i Vantage Tower stiger onsdag 9,8 pct. til 32,16 euro, og med den kurs har selskabet en markedsværdi på 16,2 mia. euro.

Vodafone-aktien ligger omvendt 1,9 pct. lavere på børsen i London onsdag middag.

Udenlandske investorer træder ind på nordisk fibermarked

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også