En række udenlandske investorer har i år gjort deres indtog på det nordiske fibermarked.

Senest har den svenske kapitalfond EQT offentliggjort sin intention om at afgive en minoritetspost i det nordiske data- og fibernetselskab Globalconnect til den UAE-baserede statsfond Mubadala Investment Company.

Det skete i en meddelelse, der blev sendt ud 14. oktober, bare en uge efter det norske teleselskab Telenor ligeledes havde sendt en meddelelse ud om et frasalg.

I Telenors tilfælde 30 pct. af datterselskabet Telenor Fiber til et konsortium med den amerikanske kapitalfond KKR i spidsen.

De to investorer fulgte dermed i sporene på den franske energikoncern EDF og hollandske pensionsfond PGGM, som sammen købte sig ind i danske Norlys’ fiberforretning i marts.

Og den australske kapitalfond Macquarie, der sammen med tre danske pensionskasser købte TDC-koncernen i 2018, bl.a. med hensigten om at splitte denne op i to, så den kundevendte del blev adskilt fra den del, der håndterer TDC’s infrastruktur.

Den manøvre blev gennemført ved indgangen til indeværende år.

Ifølge teleanalytiker John Strand, som har stået i spidsen for den tele-specialiserede konsulentvirksomhed Strand Consult i 25 år, kan ovennævnte handler ikke sammenlignes med hinanden. Det er de enkelte markeder for forskellige til.

Til gengæld undrer det ham ikke, at fibernettene har investorernes interesse.

”Fibernet er fast infrastruktur, som måske giver et lavt afkast, men det er fast og stabilt over en lang periode, og derfor er det attraktivt for f.eks. pensionskasser,” forklarer han og tilføjer, at det ikke kun er tilfældet i Norden.

Tværtimod investerer pensionskasser over hele Europa i fiber-infrastruktur.

”Du skal se på fiber som f.eks. vindmøller og anden fast ejendom. For investorerne handler det om, at de både skal have placeret deres penge og sprede deres risiko, og der er fiber en investering, som uanset hvordan det ellers går i verden, er med til at sikre investorernes penge,” siger han.

En anderledes virkelighed

Når ovennævnte handler ikke kan sammenlignes, bunder det i flere ting. For det første, at de ikke er gennemført på samme tid.

John Strand fremhæver Norlys’ frasalg, som blev annonceret 1. marts i år.

Her kunne det Silkeborg-baserede energiselskab, der er resultatet af en fusion mellem Sydenergi (SE) og Eniig, fortælle om salget af 35 pct. af sin fiberforretning i datterselskabet Norlys Tele til førnævnte fransk-hollandske konsortiums.

Ifølge ITWatch i en handel, der værdisatte datterselskabet Norlys Tele til op mod 25 mia. kr.

”Hvis man skulle lave den handel i dag, ville man ikke kunne få samme pris. Og jeg vil nok sige, at Norlys har indgået deres deal på den nok sidste dag, den kunne gøres på,” konstaterer John Strand bl.a. med henvisning til den efterfølgende stigning i både renter og inflation:

”Men nu ser virkeligheden anderledes ud, og jeg tror ikke, vi kommer til at se, at andre selskaber kan sælge med den samme valuation i Danmark i dag. De vil ikke kunne få det samme.”

En anden årsag til, at handlerne ikke kan sammenlignes, er ifølge John Strand, at konkurrencesituationen på de nordiske markeder er forskellige.

I Danmark var energiselskaberne særdeles aktive i udrulningen af fibernettet.

Foruden Norlys drejer det sig om selskaber som Nrgi og Andel (tidl. SEAS-NVE), som har slået deres fiberaktiviteter sammen i selskabet Fibia, Aura med sit Aura Fiber og Thy-Mors Energi, der ejes af 44.000 andelshavere.

I Norge er billedet et helt andet, forklarer John Strand. Han beskriver det norske marked som et duopol.

”Det er reelt kun to selskaber, der sidder på fiber-infrastrukturen deroppe, Telenor og Lyse. Derfor er prisniveauet et helt andet og vil nok få enhver dansker til at falde ned af stolen,” siger han og tilføjer:

”Prisforskellen på en bredbåndsforbindelse i Norge og Danmark svarer ca. til den stigning, vi har fået herhjemme på vores elregninger. Der er derfor et helt andet afkast på din investering i Norge.”

John Strand vurderer, at Telenor har lavet en ganske fornuftig handel på ”temmelig mange” milliarder. Helt præcist omkring 10,8 mia. norske kr. – det svarer til næsten otte mia. danske kr. – for 30 pct. af datterselskabet Telenor Fiber.

Køberen er et konsortium med den amerikanske kapitalfond KKR i spidsen og deltagelse af den norske pensionskasse Oslo Pensjonsforsikring. Det har købt sig ind i et selskab, der blev stiftet tidligere i år som en passiv ejer af Telenors fibernet i Norge.

Det består i skrivende stund af 130.000 km kabel, som er tilsluttet over en halv mio. norske husstande. Telenor Norge er selskabets eneste kunde, og moderselskabet har fuld kontrol med alle operationelle funktioner og beslutninger.

Ifølge Telenors finansdirektør, Tone Hegland Bachke, er tilføjelsen af de nye medejere med til at sikre fremtidige investeringer i Norges fibernet.

Samme budskab lyder fra KKR, der ifølge John Strand har lavet lignende investeringer i bl.a. Holland og Polen, og som i en meddelelse udtrykker begejstring for at bidrage med langsigtet kapital til den norske infrastruktur.

Langsigtede investeringer

Det langsigtede perspektiv går igen i meddelelsen fra EQT, der en uge efter Telenors udmelding kunne annoncere sit frasalg af en minoritetspost i Globalconnect.

Det nuværende Globalconnect blev dannet i 2019, da EQT fusionerede svenske IP Only med norske Broadnet og danske Global Connect, som kapitalfonden tidligere havde lagt sammen.

EQT forbliver majoritetsejer og forklarer i meddelelsen, at kapitalfonden har haft et ønske om at udvide selskabets langsigtede aktionærbase. Og det sker nu med tilføjelsen af statsfonden Mubadala Investment Company.

De to investorer kender i forvejen hinanden og har tidligere investeret sammen, f.eks. i svenske Envirotainer, som de annoncerede deres fælles opkøb af i juni.

”Globalconnect skal man ikke sammenligne med de access-net, som elselskaberne har i Danmark, fordi de net er ud til brugerne, mens Globalconnects net herhjemme primært er dem, som bygger de andre net sammen,” forklarer John Strand.

Det var således først i begyndelsen af 2021, at Globalconnect åbnede sin infrastruktur i Danmark op for private.

Det sker gennem Onefiber, der er i gang med at udbygge fibernet til private i flere områder, og som tidligere i år overtog Wizers fibernet i Nordsjælland og Storkøbenhavn for et trecifret millionbeløb.

Globalconnect har i flere år haft private kunder i både Norge og Sverige.

De nærmere finansielle detaljer omkring EQT’s salg er ikke oplyst, men svenske Dagens Industri har med henvisning til anonyme kilder tidligere spekuleret i, at EQT var i gang med at sælge en post på ca. 30 pct.

Samtidig skrev Bloomberg, også på baggrund af anonyme kilder, at EQT var i gang med at sælge en minoritetsandel i Globalconnect i en handel, der kunne værdisætte selskabet til mellem syv og ti mia. euro.

Siden EQT’s videresalg blev offentliggjort, har svenske medier flere gange sået tvivl om, hvorvidt Mubadala egentlig kan få lov til at blive medejer af Globalconnect, f.eks. fordi Mubadala skal bestå et sikkerhedstjek hos den svenske sikkerhedstjeneste.

Prisen kan være på vej ned

Fraregnet forholdene i det pågældende tilfælde, ser John Strand ikke umiddelbart store udfordringer, der skulle være til hinder for, at flere udenlandske investorer skyder penge i den nordiske fiber-infrastruktur.

Og med den nuværende økonomiske situation in mente, kan prisen på dem ovenikøbet være faldene. Også selvom prisen måske allerede er faldet en smule, og at fibernettene ifølge John Strand er blevet mere attraktive investeringsemner i løbet af de senere år.

”Prisen på fiber-infrastruktur kan i øjeblikket kun være nedadgående. For selvom der ikke er et stort afkastkrav til investeringer i fiber, vil det helt klart stige, i takt med at vi ser både prisen på penge og inflationen gå op,” siger han.

Medie: Svensk lov kan stikke kæp i hjulet på frasalg af Globalconnect-andel

Kapitalfond sælger en bid af it-selskab

Udenlandsk konsortium får grønt lys for investering i Norlys’ fiberforretning