Axcel når over to mia. kr. i sit nye vikar- og rekrutteringsselskab

Axcel bringer med endnu et opkøb i Norge den samlede omsætning i sin nye nordiske gruppe af vikar- og rekrutteringselskaber over to mia. kr.
Foto: PR
Foto: PR

Axcel har købt den norske virksomhed Eterni, der bliver en del af kapitalfondens nordiske vikar- og rekrutteringsvirksomhed Moment. Opkøbet bringer den samlede omsætning i Moment-selskaberne i Danmark, Sverige og Norge op på over to mia. kr.

"Siden opkøbet af Moment har vi søgt efter den ideelle partner i opbygningen af en pan-nordisk gruppe af selskaber med fleksible bemandingsløsninger. Eterni stak ud som den bedste kandidat med en imponerende væksthistorie," siger bestyrelsesmand i Moment, Jeff Gravenhorst, og Christian-Schmidt Jacobsen, ledende partner i Axcel, i en meddelelse om opkøbet i Norge.

Eterni beskrives som en af de største og hurtigst voksende selskaber i sektoren i Norge og betjener over 1.500 kunder inden for uddannelse, byggeri, logistik og produktion og med 16 kontorer i Norge og Sverige.

Axcel indsatte sidste år den tidligere topchef i rengøringskoncernen ISS, Jeff Gravenhorst, som bestyrelsesformand, da kapitalfondens opkøbte de tre virksomheder i vikarbranchen, Moment, Teamvikaren og Protemp.

De tre virksomheder blev lagt sammen i en ny platform med en ambition om at skabe en markedsleder i Norden. Efterfølgende er det fynske Job InWest Vikar i år også føjet til Moment-paraplyen.

Vækst i markedet

Jeff Gravenhorst forlod sidste år ISS, som han stod i spidsen for gennem de seneste 10 år, og hvor der blev gennemført en omfattende transformation af koncernen.

Foto: Stine Bidstrup/ERH
Foto: Stine Bidstrup/ERH

"Markedet for fleksibel arbejdskraft har været voksende i mange år, og meget peger på, at denne udvikling vil fortsætte. Vi ser etableringen af den nye platform som begyndelsen på en konsolidering af det danske vikarmarked og en mulighed for at skabe en nordisk markedsleder på længere sigt," lød det fra Jeff Gravenhorst ved sin tiltræden som bestyrelsesformand.

Polaris sælger ProData til Axcel 

Axel gennemførte sidste år en lignende manøvre med opkøb af flere selskaber, der blev slået sammen i en fælles platform, da kapitalfonden opkøbte tre svenske installations- og ventilationsvirksomheder, som blev lagt ind i en ny platform, Currentum.

Axcels vikar- og rekrutteringsbureau i nyt opkøb 

Tidligere topfigur i ISS formand for ny Axcel-platform

Axcel opkøber tre virksomheder og slår dem sammen til én 

Axcel klar til mere i nyt opkøb: Der er ikke nogen øvre grænse 

 

 

 

 

.

 

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også