ATP-chef om nye pejlemærker efter OW Bunker-kollaps: "Børsnotering må ikke være noget man gør i panik"

ATP præsenterede sammen med PFA mandag en række nye principper for, hvornår pensionskasserne vil investere i selskaber på vej mod børsnotering. De nye krav er en konsekvens af OW Bunkers krak. 
Sagen om bunkerselskabet OW Bunker, der gik konkurs i 2014 blot otte måneder efter selskabets børsnotering, har fået ATP til at ændre principper for pensionsselskabets fremtidige deltagelse i børsnoteringer. | Foto: Pr Foto fra Ow Bunker
Sagen om bunkerselskabet OW Bunker, der gik konkurs i 2014 blot otte måneder efter selskabets børsnotering, har fået ATP til at ændre principper for pensionsselskabets fremtidige deltagelse i børsnoteringer. | Foto: Pr Foto fra Ow Bunker

OW Bunkers kollaps for ti år siden har skabt selvransagelse hos landets største pengetank, ATP, der ligesom en lang række andre investorer brændte nallerne på at deltage i bunkerselskabets børsintroduktion i foråret 2014, blot otte måneder inden det gik konkurs. 

Mandag lancerede ATP sammen med PFA således en række nye krav for pensionsselskabernes deltagelse i fremtidige børsnoteringer. 

Det skete, ganske kort tid efter at de to pensionskasser på vegne af et større investorkonsortium kunne annoncere, at der er er indgået forlig i sagen efter flere års tovtrækkeri. 

”Siden OW Bunker gik konkurs har vi også kigget os selv i spejlet og overvejet, om det, vi gjorde, var godt nok, og om der var noget i processen på begge sider, der ikke fungerede, ” siger Tomas Krüger Andersen, juridisk chef hos ATP, til FinansWatch. 

”Vi har haft en helt principiel diskussion om, hvad vi egentlig har behov for som investorer, når vi går ind i en børsnotering, og det er mundet ud i de her principper.” 

De nye principper, som gælder for både ATP og PFA, går bl.a. ud på, at selskaber med børsambitioner så tidligt som muligt skal agere som noterede selskaber og derfor også offentliggøre den samme type information. Ellers vil de to pensionsselskaber ikke investere. 

Derudover vil PFA og ATP fremover kræve, at de såkaldte due dilligence-processer, som er grundige gennemgange af selskaber, styrkes, samt at der skabes større gennemsigtighed i forhold til at verificere oplysninger i et børsprospekt. 

Ifølge Tomas Krüger Andersen handler det grundlæggende om, at ATP vil have den samme indsigt i de selskaber, som pensionsselskabet investerer i på børsen, som den indsigt ATP får, når selskabet deltager i aktiekøb i unoterede selskaber gennem mere klassiske M&A-processer. 

”Der er bare ikke den samme grundige due dilligence i en børsnoteringsproces som i M&A-markedet. Men rådgivere, advokater og revisorer er fuldt ud vant til at lave grundig due dilligence. Vi vil gerne have lavet ordenlige gennemgange i børsnoteringer også. Også hvis det så betyder, at vi må betale lidt mere i rådgiveromkostninger, for det er den samme investeringsbeslutning, vi skal træffe,” siger Tomas Krüger Andersen. 

Kapitel lukket

Da OW Bunker gik konkurs i november 2014 efter kun otte måneder på børsen var det med massive tab for investorerne til følge. 

Konkursen var blandt andet drevet af, at bunkerselskabet havde haft betydelige tab på derivater samt tab på et datterselskabs største kunde i Singapore. 

I 2016 og 2017 anlagte ATP og PFA sammen med en række andre danske institutionelle investorer erstatningssager, der bl.a. handlede om, at OW Bunker i sit børsprospekt gav udtryk for at være i bedre gænge, end selskabet i virkeligheden var.

Derudover anlagde en række private investorer samt udenlandske kapitalforvaltere lignende sager. 

Den langstrakte strid nåede mandag en afslutning, da et investorkonsortium indgik et forlig med den tidligere ledelse i bunkerselskabet samt kapitalforvalteren Altor samt de to investeringsbanker Carnegie og Morgan Stanley, der alle spillede centrale roller i forbindelse med OW Bunkers børsnotering. 

Forliget betyder, at de danske institutionelle investorer samt privatinvestorerne og de udenlandske kapitalforvaltere modtager et beløb på cirka 645 mio. kr. Samtidig dropper parterne alle yderligere krav mod hinanden, ligesom retssager mellem parterne bortfalder.

”Jeg er rigtig glad for, at vi efter ti år kan finde en løsning og få nogle penge ud til vores medlemmer. Selvom vi selvfølgelig mener, at vi har ret, for ellers havde vi aldrig anlagt sagen, så er der altid en procesrisiko med at føre retssager. Vi kender heller ikke alle detaljerne. Vi har gisninger og formodninger om, hvad der skete på den anden side af bordet hos OW Bunker, men vi ved det ikke med sikkerhed,” siger Tomas Krüger Andersen. 

Hvis I havde haft jeres nye principper for ti år siden, havde I så investeret i OW Bunker?

”Hvis vi havde vidst, hvad vi ved i dag, så ville vi nok ikke have investeret. Men vi får aldrig afdækket, hvad der præcist skete,” siger Tomas Krüger Andersen.

”Jeg tror dog også, at vores aktiefolk dengang havde større tillid til, at det var den samme undersøgelse som i en M&A-proces. Sådan viste det sig ikke at være. Så vi er også blevet klogere i dag,” siger Tomas Krüger Andersen.

Børsnotering var plan b

Det var kapitalfonden Altor, der i sendte OW Bunker på børsen i 2014. Det skete, efter fonden med hjælp fra bl.a. Morgan Stanley havde afsøgt mulighederne for at sælge bunkerselskabet i det private marked, men dog uden held. 

Ifølge Tomas Krüger Andersen er det en af de forhold, som ATP har taget ved lære af efter sagen om OW Bunker. 

”En børsnotering var altså plan b, så hvorfor var M&A processen ikke lykkedes? Det ville vi gerne have haft større indsigt. Det kan sagtens være, at der ikke var noget odiøst, men vi ville gerne have det belyst i prospektet,” siger Tomas Krüger Andersen.

Det har affødt, at ATP har lavet et nyt princip om, at en verifikationsadvokat skal have fuld adgang til informationer om tidligere eller nuværende fusions- eller salgsplaner, når et selskab vil børsnoteres. 

”Vi ved ikke, om der i OW Bunker-sagen var informationer, der aldrig kom med i prospektet, og det får vi aldrig at vide. Men det er bare mere befordrende for en god proces, at få adgang til alle informationer,” siger Tomas Krüger Andersen. 

Tror på flere investeringer

ATP, der er landets største pengetank, er i dag en væsentlig aktør inden for investeringer i børsnoterede selskaber i Danmark. Pensionsselskabet havde ved udgangen af 2023 investeret 51 mia. kr. i børsnoterede aktier. Heraf var 42 pct. af den børsnoterede aktieportefølje investeret i danske aktier. 

Selvom ATP nu skærper kravene til investeringer i forbindelse med børsnoteringer, så tror Tomas Krüger Andersen på, at selskabets nye principper vil føre til flere - og ikke færre - investeringer fra ATP’s side.

”Jeg håber, at vi kommer til at investere mere ved, at der nu er en større tydelighed i, hvad vi gerne vil have. Vi vil gerne investere i børsnoteringer, vi vil gerne understøtte selskaber, der går på børsen, for vi mener, at det er den rigtige vej for mange selskaber at gå,” siger Tomas Krüger Andersen. 

Markedet for børsnoteringer i Danmark har været ramt af tørke de seneste år. I 2023 gik tre nye selskaber på børsen i Danmark, mens det året før gjaldt et enkelt selskab. I samme periode har flere selskaber besluttet at lade sig afnotere i Danmark. 

”Det er ret skræmmende tal, og det er et spørgsmål om tid, før vi ikke har et børsmarked i Danmark. Det vil være synd for os som investorer, for Danmark som land, og for selskaberne, der går glip af en oplagt mulighed for at finde en rigtig fin og velfungerende platform til at rejse penge,” siger Tomas Krüger Andersen. 

Hvordan harmonerer det, at I nu stiller skrappere krav med, at I gerne vil investere mere og understøtte flere børsnoteringer?

”Alt for mange selskaber går på børsen til en for høj valuation og med et for dårligt informationsniveau. Det betyder, at investorerne biver skuffet. Hvis selskaberne i stedet gør, hvad de siger, og ikke lover alt for meget, men til gengæld leverer et fornuftigt resultat og vækster, så skal kursen nok stige, og det ville være godt for danske børsnoteringer,” siger Tomas Krüger Andersen. 

”Der er mange selskaber, der bruger børsnotering som en plan b. Når intet andet lykkes, så prøver man se, om børsmarkedet vil spise selskabet. Men en børsnotering må ikke være noget, man gør i panik,” siger han. 

Det var kapitalfonden Altor, der sendte OW Bunker på børsen i 2014. I en pressemeddelelse i forbindelse med indgåelsen af forliget mandag udtalte partner i Altor Søren Johansen, at kapitalfonden har valgt at påtage sig ”et moralsk medansvar”, selvom den ikke vedkender sig et juridisk ansvar. 

”Forløbet henover 2014, hvor OW Bunker blev ramt af ”den perfekte storm” som følge af uforudsete, voldsomme prisbevægelser på oliemarkedet og samtidige besvigelser i datterselskabet i Singapore, kunne ingen have forudset. Det er dybt ulykkeligt, at konkursen har udløst så væsentlige tab,” udtalte Søren Johansen i den forbindelse.

”Som sælgende aktionær i processen har Altor Fund II, uden på nogen måde at vedkende sig et juridisk ansvar, valgt at påtage sig et moralsk medansvar,” lød det videre fra partneren.

OW Bunker havde 600 ansatte, da selskabet gik konkurs. Næsten 20.000 nåede at købe aktier i selskabet inden konkursen.

(Denne artikel er leveret af vores søstersite FinansWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også