ATP-fond fra 2020 har endnu ingen investorer

Det er endnu ikke lykkes ATP at finde nye investorer til den nye fond fra Private Equity Partners, også kaldet PEP.
Foto: PR/ATP
Foto: PR/ATP

Efter 15 måneders søgen er det endnu ikke lykkes ATP at finde investorer til den nye fond fra forvalterne i ATP's Private Equity Partners, forkortet PEP. Det skriver Børsen Pro.

Fonden blev etableret i efteråret 2020 med et kapitalgrundlag på 6 mia. kr., og kort efter lanceringen åbnede ATP for eksterne investorer. Formålet med at lukke andre ind var blandt andet at nedbringe omkostningerne for ATP selv. Men indtil videre er der altså ingen, der har ønsket at dele regningen med ATP.

"Processen er fortsat i gang og der har været fornuftig interesse fra forskellige parter, men der er ikke indgået nogen aftaler på nuværende tidspunkt," skriver pressechef Stephan Ghisler-Solvang til mediet.

Fonden, der er den syvende i rækken fra PEP-holdet, er en såkaldt fund of funds. Det vil sige en fond, der investerer i andre fonde.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FinansWatch.)

ATP Langsigtet Dansk Kapital henter tre erhvervsprofiler ind

ATP-direktør om investering i umoden energikilde: Man bliver betalt for at tage risiko

ATP vil investere med mere risiko 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også