Når Danmarks Eksport- og Investeringsfond (Eifo) tilbyder vækstlån til små virksomheder, er renterne unødigt høje, og en betydelig del af det danske SMV-segment er ikke inviteret med til finansieringsfesten.

Sådan lyder en kritik fra to danske investorer, efter KapitalWatch for nyligt bragte en artikel om den danske digital sundhed-sektor, der er i vækst. 

Her blev det bl.a. beskrevet, at Eifo har en fod med i ejerkredsen hos flere af de største danske vækstvirksomheder inden for sektoren, herunder Lenus, Corti og Dawn Health, der alle er lykkedes med at rejse betydelige millioninvesteringer fra vægtige investorer. 

Blandt læserne af artiklen var Troels Kryger Aggerholm, der er investeringsansvarlig i familiekontoret Firmainvest, og han er ikke imponeret af Eifos indsats på området. 

”Jeg kan godt forstå, at Eifo gerne vil bryste sig af deres store, flotte investeringer - men jeg falder ikke på halen af, at Eifo co-investerer 50 eller 100 mio. kr. i en virksomhed, som allerede har bevist sit værd, og som har andre cornerstone-investorer med. Virksomheder, som sagtens kan hente penge andre steder. Hvis den risikovillige kapital så rigeligt er til stede fra andre investorer, så behøver Eifo ikke at investere i disse selskaber,” siger Troels Kryger Aggerholm.

Den vurdering er Erik Balck Sørensen, investeringsdirektør i Eifo, ikke enig i. Du kan læse, hvordan han forholder sig til kritikken, ved at klikke her.

Ikke inviteret til festen

Eifo blev stiftet i 2023 og er en fusion mellem de statslige aktører Vækstfonden, Danmarks Eksportkredit og Den Grønne Investeringsfond. 

På egen hjemmeside beskriver Eifo sig som ”danske virksomheders fælles indgang til risikovillig statslig finansiering. Med professionalisme og internationalt udsyn arbejder vi hver dag for at understøtte de erhvervssucceser, der kan gøre Danmark rigere og verden grønnere.”

Ifølge Troels Kryger Aggerholm er der imidlertid en stor del af det danske SMV-segment, der ikke er inviteret til festen. 

”Det virker til, at Eifo hellere vil have succeser at bryste sig af i stedet for at have et apparat, der hjælper den store underskov af virksomheder, som ikke kan låne i banken, eller som endnu ikke kan tiltrække kapital fra store fonde eller lignende,” siger han. 

Firmainvest er ejet af den tidligere Formuepleje-partner Thomas Bruno Pedersen og hans familie og bygger på de 160 mio. kr., Thomas Bruno Pedersen tjente, da han i 2007 solgte sin ejerandel i Formuepleje. 

Familiekontoret havde ved udgangen af 2022 en egenkapital på 172 mio. kr., og det råder ifølge Troels Kryger Aggerholm aktuelt over en samlet formue på over 300 mio. kr. Firmainvest ejer pt. andele i fire vækstselskaber. 

”Det segment, som vi investerer i, er virksomheder, som typisk har bevist, at de har et produkt, der kan bruges til noget, men som endnu ikke har skaleret forretningen eller nået break even, og derfor er der behov for kapital. Der kan være mange udfordringer frem mod en succesfuld forretning, så det er højrisikokapital, vi går ind med, men vi gør det med egne midler,” siger Troels Kryger Aggerholm.

BA-ordningen

Som investor afsøger Firmainvest typisk muligheden for at rejse medfinansiering hos andre finansieringskilder, herunder Eifo, for derigennem at øge vækstvirksomhedens økonomiske muskler og dermed chancerne for at opnå succes. 

I den forbindelse er Firmainvest blevet godkendt som investeringshus under Eifos business angel matching-ordning, hvor familiekontorets investeringer i små, unge virksomheder kan blive matchet af et lån fra Eifo i størrelsesorden 1:1 i forhold til Firmainvests egen investering.

”Fordelen ved BA-lånene er, at Eifo har vurderet og godkendt vores investeringsproces og dømmekraft qua vores erfaring og tidligere investeringer. Når der så byder sig en investeringsmulighed, som vi ønsker at forfølge og vil risikere kapital og ressourcer, så kan vi være sikre på, at der følger et BA-lån med. Det giver en ramme at arbejde med,” siger Troels Kryger Aggerholm. 

”Problemet med den ordning er, at det kun gælder små, unge virksomheder (med en omsætning under to mio. kr., red.),” siger han og påpeger, at det er langt sværere for virksomheder, der har passeret omsætningsloftet, at opnå samme finansieringsmuligheder, eftersom Eifo ikke stiller modellen til rådighed for dem.

Konkurrence med banker

”Vi oplever, at når disse virksomheder søger kapital i form af lån, skal virksomhederne og ejerkredsen stille sikkerhed for store dele af lånet. Samtidig må lånet må ikke konkurrere med bankernes lån, hvorfor renten typisk ligger på 12-15 pct. for et vækstlån. Så bliver det en tung proces at hente erhvervsstøttemidler. Hvorfor skal det være sværere at opnå erhvervsstøtte, når man kommer højere op i segmentet?,” siger han. 

Troels Kryger Aggerholm nævner som eksempel et af Firmainvests egne datterselskaber, Emento, der har udviklet en kommunikationsplatform til det offentlige sundhedssystem. 

Ementos app sigter efter at forbedre kommunikationen mellem sundhedsmyndigheder og borgere og dermed frigive ressourcer til et presset sundhedsvæsen. Virksomheden har foreløbig lukket en aftale med Region Midtjylland og satser stort på det tyske marked, hvor den har åbnet et kontor med 13 ansatte. 

”Vi har finansieret Emento fra starten og vil fortsat gøre det, men vi oplever meget svære betingelser i forhold til at opnå støtte fra Eifo, enten som egenkapital eller lånekapital,” siger Troels Kryger Aggerholm.

For at blive en reel støtte for danske SMV-virksomheder foreslår Troels Kryger Aggerholm, at Eifo øger loftet for sin business angel-model, så den også kan komme virksomheder til gode, der er kommet skridtet videre, end hvad BA-ordningen i øjeblikket rækker til. 

”Det vil administrativt være nemt at bevilge erhvervsstøtte-kapital, og det hviler på princippet om, at hvis et godkendt investeringshus vil risikere kapital og ressourcer, så er det uafhængigt vurderet at være risikoen værd,” siger han.

Han foreslår derudover, at Eifo dropper princippet om, at vækstlån ikke må konkurrere med banklån.

”For de konkurrerer ikke med bankerne. I det her segment kan man ikke få finansiering af bankerne, med mindre man som kreditorer vil stille sikkerhed for hver eneste krone. Så jeg mener ikke, man er i konkurrence med bankerne og behøver dermed ikke at kræve høje renter,” siger han.

Lender of last resort

For nyligt kunne virksomheden Corti offentliggøre, at det var lykkedes den at rejse 418 mio. kr. i en ny kapitalrunde. 

For anden gang var Eifo blandt investorerne, og det indrammer ifølge Troels Kryger Aggerholm hans pointe.

”Hvorfor ikke bruge det millionbeløb, som Eifo har lagt i Corti, på at hjælpe 10 mindre virksomheder? Jeg synes, Eifo skal støtte, hvor det er nødvendigt, og ikke hvor de kan fremstå som en statslig erhvervsstøttesucces. Hvis de vil understøtte det danske erhvervsliv i SMV-segmentet, synes jeg, de skal prøve at gentænke modellen,” siger han, der vurderer, at en mere lempelig tilgang fra Eifo ville betyde, at flere danske virksomheder ville kunne få testet deres potentiale.

Eifos utilstrækkelighed gælder ikke kun det unoterede marked, men også mindre børsnoterede vækstvirksomheder.

Det mener Kim Mikkelsen, hovedaktionær og investeringsansvarlig i Strategic Investments, der investerer i virksomheder på First North- og Small Cap-børserne.

”Det er fantastisk, at der findes et Eifo, men jeg savner, at der rettes midler mod First North og Small Cap,” siger han. 

Kim Mikkelsen mener ligeledes, at de vilkår, Eifo stiller likviditetshungrende virksomheder i udsigt, burde forbedres.

”Det gamle Vækstfonden har haft nogle lånerammer, og dem har de ofte meget svært ved at variere fra. Lige nu er der mange vækstvirksomheder, der render rundt med et vækstlån fra Vækstfonden på mere end 10 pct. i rente. Min tilgang er, at det ikke hjælper en vækstvirksomhed, som har stram likviditet, at de skal betale 10 pct. i rente - bl.a. i form af et risikotillæg på 5, 6 eller 7 pct. Så bliver det ikke hjælpekapital, men lender of last resort (den sidste låneinstans, red.).”

”Jeg synes samtidig, Eifo skal være bedre til at swappe lånekapital til aktiekapital. Der mangler fleksibilitet,” siger Kim Mikkelsen.

Læs her, hvordan Eifo forholder sig til kritikken. 

Det er ikke første gang, at Eifo er skudsmål for kritik. Tidligere på året rettede den private investor Magnus Kjøller kritik mod Eifo for at indskrive en særlig klausul i de lånaftaler, som fonden indgår med vækstvirksomheder. Eifo afviste kritikken. 

Eifo går i rette med skudsmål: ”Vi vil gerne sikre danskerne et rigtig fornuftigt afkast”

Investorer kaster millioner i digital sundhed - men de venter stadig på succeshistorien