Medie: Kapitalfond forbereder salg af dansk modekoncern

Mos Mosh’ tyske ejere i kapitalfonden Findos har tidligere forsøgt at sælge modekoncernen, og nu prøver de igen, skriver Børsen.
Stifter Kim Hyndahl ejer selv 29 pct. af selskabet | Foto: Udklip fra Mos Mosh hjemmeside.
Stifter Kim Hyndahl ejer selv 29 pct. af selskabet | Foto: Udklip fra Mos Mosh hjemmeside.

Inden for få uger ventes den tyske kapitalfond Findos at igangsætte en salgsproces af den danske modekoncern Mos Mosh, som den tyske kapitalfond er hovedejer af, erfarer Børsen.

Findos Investor har tidligere i 2019 forgæves indledt en salgproces af modekoncernen, der nu sættes på markedet igen, men denne gang med PwC’s corporate finance-afdeling som rådgiver, skriver Børsen.

Ifølge mediet var det London-banken Rotschild, der var hyret til processen for tre år siden.

“Det har jeg ikke nogen kommentarer til,” lyder det kort fra bestyrelsesformand Hans-Christian Ohrt fra Mos Mosh, der blev etableret i 2010 af Kim Hyldahl, der i 2017 solgte 69 pct. af virksomheden til Findos.

Kim Hyndahl ejer selv 29 pct. af selskabet, mens adm. direktør David Skjødt ejer de resterende procenter. Selskabet er vokset støt de senere år og hævede i 2021 omsætningen til 466 mio. kr. mod 421 mio., kr. i 2020. Bundlinjen landede på 77 mio. kr. mod 65 mio. kr. året før, og samtidig rundede egenkapitalen 200 mio. kr.

Denne artikel er leveret af vores søstermedie DetailWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også