Når det israelske opstartsselskab Remilk for nylig henter 790 mio. kr. til et globalt indtog med sin laboratoriemælk, peger pilen også mod mejeri- og fødevarelandet Danmark.

For dansk foodtech-innovation spirer lystigt, men hvor bliver de store brag af, som vækker genklang internationalt og tiltrækker de helt store poser penge? Remilks kapitaltilførsel overstiger alene de seneste fem års samlede ventureinvesteringer i dansk foodtech.

For at komme op i den liga skal vi lære at tænke større, samarbejde mere og fremfor alt levere bæredygtige ideer, lyder det fra Vækstfondens direktør for værdiskabelse og partnerskaber, Erik Bruun Bindslev.

"Ventureinvesteringerne herhjemme har bevæget sig til 350 millioner i 2021, hvilket er en tidobling på fem år. Men det langt fra nok, og hvis vi havde flere cases, kunne det måske være ti gange så meget. Der skal meget mere kapital til, men der skal også være ideer til kapitalen," siger Erik Bruun Bindslev.

Ifølge en opgørelse fra Vækstfonden udgjorde foodtech i 2021 blot 2,5 pct. af de samlede ventureinvesteringer herhjemme.

Erik Bruun Bindslev blev i maj sidste år hentet hjem fra udlandet til at stå i spidsen for at opbygge Vækstfondens platform på landbrugs- og fødevareområdet, for fonden vil meget gerne spille en større rolle i den grønne omstilling.

"Hvis vi kan opbygge det rigtige miljø i Danmark med de rigtige ideer og samarbejde på tværs, så kommer pengene. Men ideerne skal være bæredygtige og dermed give mening for os som samfund. Det er ikke nok med et fedt produkt mere," siger Erik Bruun Bindslev.

Skal bryde traditioner ned

I brancheorganisationen Food & Bio Cluster Denmark peger man omvendt på, at netop mangel på finansiering er hæmskoen for at løfte de bedste danske foodtech-ideer til meget højere luftlag.

"Vi ser et kæmpe behov for, at der kommer mere risikovillig kapital ind i den her branche. De områder og brancher, der er i vores klynge, har ikke haft så mange traditioner for, at investorer kigger deres vej," siger adm. direktør Lars Visbech Sørensen fra Food & Bio Cluster Denmark.

Hos Israelske Remilk, der er startet i 2019 og nu værdisat til over 3 mia. kr., er danske Jakob Skovgaard tilknyttet som strategisk rådgiver og har tidligere arbejdet hos både Arla og Danish Crown. Han mener, at vi skal kigge meget mere på den israelske model for at udvikle og skalere de gode ideer.

"Vi bør som danskere turde tænke stort og gå efter månen, men vi må også bare sande, at der er knap så meget fødevareinnovation i Danmark som vi kunne tænke os. Her er Israel en rollemodel og de næste ti-tyve år tror jeg, at transformationen af fødevaresektoren kommer til at rumme enorme perspektiver," siger Jakob Skovgaard.

Danmark halter efter

Sammenligner man ikke blot med Israel er billedet det samme. Når det kommer til at rejse risikovillig kapital fra venturefonde, lander de færreste penge i danske selskabers hænder.

Ifølge tal fra Food & Bio Cluster Denmark rejste selskaber inden for agrifoodtech eller agribioscience 220 mio. dollar siden 2017.

I sammenlignelige lande som Sverige og Holland er tallene højere, fremgår det af tal fra Dealroom, der er en global platform for iværksætterselskaber med overblik over investeringer fra venturefonde.

Svenske selskaber i samme industri har rejst 300 mio. dollar alene i 2021, mens hollandske selskaber samlede set fik kapitalindsprøjtninger for 848 mio. dollar alene i det seneste år.

Storbritannien og Tyskland rejste i 2021 flest penge i Europa med henholdsvis 1,1 og 2,9 mia. dollar rejst i venturekapital.

De fleste investeringer blev dog rejst i USA, som tegner sig for størstedelen i løbet af 2020 ifølge tal fra Agfunder. I løbet af året rejste amerikanske agrifoodtech-selskaber kapital for 13,2 mia. dollar, hvor den nærmeste efterfølger, Kina, rejste 4,8 mia. dollar.

Vigtigt grønt fokus

Grøn transformation er omdrejningspunktet i Food & Bio Cluster Denmark, hvor innovationsarbejdet handler om at levere løsninger i fremtiden, hvilket også er i investorernes interesse.

"Danmark har ikke så store traditioner for at sætte store beløb i risikovillig kapital, og fødevarebranchen er generelt bagefter for eksempel IT-branchen. Men der er nu ved at komme et øget fokus på, at man gerne vil investere i den grønne omstilling, som netop food & Bio Cluster har et stort fokus på," siger Lars Visbech Sørensen og peger retningerne ud.

"Vores overordnet målsætning er at producere sunde fødevarer til verdens befolkning, integrere nye teknologier i branchen som biotek, plantebaseret fødevarer, robotter osv."

Sæt barren højt

For Vækstfondens perspektiv handler det også om, at alle led fra iværksætter over investormiljø til hele samfundet tør satse meget mere – og gå efter at have globale løsninger, som virkelig rykker noget og kan spille en rolle i den grønne omstilling.

"Hvis du som iværksætter har fat i noget, som kan skabe nye standarder eller skaffe en ny søjle i samfundsindtjeningen, så er det rigtigt vigtigt at spørge om flere penge end der ellers var planen. Man skal ud og konkurrere globalt, og der er internationale investorer derude, som er villige til at investere i den rigtige ide," siger Erik Bruun Bindslev.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedier FødevareWatch og AgriWatch.)

Fødevareklynge sigter mod store investeringer: "Vi ser et kæmpe behov"