Dansk tech-selskab rejser 200 mio. kr.

Dansk tech-selskab, der har en målsætning om at blive leverandør til alle førende smartphone-producenter i verden, henter ny investering, skriver Børsen.
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Danske NIL Technology, der blev stiftet i 2006 og i dag har 60 ansatte, har rejst 200 mio. kr. i en ny investeringsrunde, skriver Børsen.

Selskabet, der bl.a. har Vækstfonden i investorkredsen, arbejder med nanoteknologi og producerer linser til optiske censorer, som blandt andet kan bruges til ansigtsgenkendelse i smartphones. Målet er at blive leverandør til alle førende smartphone-producenter i verden.

For et år siden valgte selskabet at fokusere på produktudvikling i stedet for salg, og derfor ansatte NIL Technology fem nye medarbejdere.

"Jeg vil næsten sige, at vi har indhentet to-tre års udvikling på et år. Det er på baggrund af det, at vi skalerer op, og det er det, vi rejser penge til," siger Theodor Nielsen, medstifter og adm. direktør i NIL Technology, til Børsen.

Denne artikel er leveret af vores søstermedie ITWatch.

Dansk softwareselskab værdisættes til 1,5 mia. kr. 

Proptech-startup henter millionbeløb fra investorer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også