Velux-ejer vil investere en milliard gennem nyoprettet venturefond

Barnebarn af manden bag vindueskoncernen VKR Holding, der bl.a. ejer Velux, vil over en tiårig periode kaste en mia. kr. efter startups.
Mads Kann-Rasmussen, adm. direktør, VKR Holding | Foto: Gregers Tycho/ERH
Mads Kann-Rasmussen, adm. direktør, VKR Holding | Foto: Gregers Tycho/ERH

Mads Kann-Rasmussen, der er adm. direktør i Velux-ejeren VKR Holding og barnebarn af koncernens stifter Villum Kahn Rasmussen, vil nu sætte flere af familieforetagenets midler på arbejde.

VKR Holding vil således med en nystartet venturefond, 'Kompas', over de kommende ti år bruge en mia. kr. af en samlet ejerkapital på 22 mia. kr. på at investere i startups, der leverer bæredygtige løsninger til byggebranchen. Det skriver Børsen.

Kompas skal efter planen operere i Europa, Israel og USA, og det er intentionen, at milliarden skal investeres i 20 startups, fortæller Mads Kann-Rasmussen til avisen.

"Da vi startede, havde vi en ambition om, at vi skulle have 30 virksomheder i porteføljen, men det kan simpelthen ikke lade sig gøre, fordi værdien er steget så meget i det her felt," siger han.

VKR landede i 2020 en omsætning på 22 mia. kr. i 2020, hvor overskuddet ramte 3,7 mia. kr.

(Denne artikel er leveret at vores søstermedie CleantechWatch.)

Trods coronaår: Milliarderne strømmer ind i magtfulde fonde

Velux-ejer vil sende flere penge i grønne investeringer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også