20 danske tech-selskaber, særligt inden for ICT, rejste sidste år penge fra venturefonde for første gang.

Det er det højeste antal førstegangsinvesteringer på området hidtil på et år i Danmark, viser en ny analyse fra statens finansieringsfond Vækstfonden, der har sat sig for at undersøge udviklingen i værdisætningen af de pågældende selskaber.

Analysen strækker sig fra 2010 til 2020 og viser bl.a., at antallet af første venturekapitalrunder i selskaberne har været stigende de sidste ti år, bortset fra højdepunkter i 2015 og 2017.

Således lå antallet indtil 2015 på under ti om året.

Samtidig er mængden af kapital, der bliver investeret i de danske selskaber steget. Særligt de seneste år, fortæller Jacob Bratting, partner i Vækstfondens team for direkte investeringer.

Samme tendens ses også blandt de danske fintech-virksomheder, lød det mandag i en opgørelse fra interesseorganisationen Copenhagen Fintech.

"Det er interessant at se, at i første halvår 2021 blev der investeret mere kapital end i hele sidste år, som jo ellers var et rekordår. Så forventningen er, at 2021 kommer til at overgå alle år. Desuden ser vi ingen tegn på afmatning, men det er yderst svært at spå om," siger han.

Flere investortyper på markedet

Hvor pengene tidligt i analyseperioden kom primært fra danske fonde, har udenlandske investorer også fået øjnene op for det danske marked, og andelen af investorsyndikater med enten hel eller delvis udenlandsk deltagelse er steget.

"Den stigende interesse fra udenlandske investorer indikerer en modning af økosystemet og en forhøjet kvalitet af danske ICT-selskaber," skriver Vækstfonden, som oplyser, at der i 2019 og 2020 i alt var syv førsteventurerunder med udelukkende udenlandske investorer på området.

I hele perioden gælder det 15 virksomheder.

Alligevel er det danske fonde, der tegner sig for den største aktivitet.

Det gælder særligt de fire fonde Heartcore Capital, Seed Capital, Northcap og Vækstfonden selv, som fra 2010 til 2020 tilsammen var involveret i 80 pct. af samtlige 104 første venturerunder, som analysen dækker over.

Den præcise fordeling fondene imellem, fremgår ikke.

Dertil kommer en stigende interesse fra, hvad Vækstfonden kalder "utraditionelle investorer." Et begreb, som ifølge Jacob Bratting bl.a. dækker over business angels.

"Business angel-segmentet er blevet meget mere aktivt i markedet, hvor der er kommet nogle stærke syndikater, som kan løfte ret store beløb sammen," siger han og tilføjer:

"Jeg har været i ventureverden siden år 2000 på begge sider af bordet. Tidligere gik business angels typisk med i runder på op til fire-fem mio. kr., i dag ser vi dem også løfte runder på tocifrede millionbeløb. Så her er kommet nogle klare og stærke medspillere for venturesegmentet."

Det er dog ikke kun engleinvestorerne, som er rykket op i venturemarkedet. De større kapitalfonde er også begyndt at "gå ned i markedet."

"Vi har også set et skifte i form af, at en del af de større kapitalfonde går tidligere ned i markedet og laver runder i det, der historisk set var forbeholdt venturefondene. Det skyldes bl.a. en intensiveret konkurrencesituation – for når man først har foden inden for, kan man nemmere blive ved med at komme penge ind i selskabet," lyder vurderingen fra Jacob Bratting.

Tredobling af gennemsnitlig værdi

ICT er en forkortelse af Informations- og kommunikationsteknologi, men Vækstfonden har defineret termet "ret bredt", og der er derfor i den omtalte analyse i høj grad tale om "tech-selskaber," oplyser statsfonden til KapitalWatch.

Raffle.ai, der har specialiseret sig i effektiv datasøgning, opskriftsdatabasen Plant Jammer, og Ulobby, som står bag en platform til professionalisering af politisk varetagelse, er eksempler på virksomheder i denne kategori. De rejste alle et større millionbeløb i 2020.

Overordnet set er de danske virksomheder i denne kategori tredoblet i værdi over de sidste ti år, viser analysen.

Det fremgår af virksomhedernes såkaldte pre-money-værdi, som er et udtryk for deres værdi før en finansieringsrunde og dermed den værdi, som investorerne køber sig ind i virksomhederne til.

Siden 2010 er den gennemsnitlige pre money-værdisætning af de danske ICT-selskaber ifølge analysen steget fra lige under 20 mio. kr. i 2010 til over 60 mio. kr. sidste år.

Isolerer man de virksomheder, der har hentet penge fra rent udenlandske syndikater i deres første venturerunde, ser man en endnu stejlere vækst. De er nemlig steget fra omkring 50 mio. kr. i 2013, hvor den første investering fra et rent internationalt investorsyndikat fandt sted, til over 160 mio. kr. sidste år.

En af forklaringerne på dette kan være, at "de selskaber, der tiltrækker udenlandsk kapital allerede i første runde generelt er af højere kvalitet," skriver Vækstfonden.

Tæt knyttet til investeret beløb

Det har samtidig haft betydning for, hvor store de gennemsnitlige beløb, der er blevet skudt i virksomhederne, har været.

Vækstfonden har i analysen opdelt perioden i intervaller og her ses en markant stigning fra 2010-12-intervallet til 2019-20. I førstnævnte lød den gennemsnitlige første venturerunde i et ICT-selskab på 4,5 mio. kr., i sidstnævnte på 23 mio. kr.

Alene fra 2019 til 2020 steg beløbsstørrelsen fra knap 20 mio. kr. til 25 mio. kr.

Sammenholdt med, at andelen, som investeringssyndikaterne i gennemsnit har købt sig til, har ligget stabilt på omkring 20-25 pct. i hele perioden, vurderer Vækstfonden, at "de stigende værdisætninger er tæt knyttet til stigningen i de investerede beløb."

"Forklaringen bag de stigende valuations er altså ikke, at venturefonde blot køber en større andel af selskaberne, de investerer i," skriver statsfonden videre.