Dansk spilsucces jagter trecifret millioninvestering:

Pengene til ønsket om en massiv ekspansion kan enten komme fra en børsnotering eller ved at få investeringer ind ude fra, lyder det fra grundlægger af det succesfulde spil Moviestarplanet.
Foto: Screendump fra Moviestarplanet.dk
Foto: Screendump fra Moviestarplanet.dk

Claus Lykke Jensen, der står bag det succesfulde spil Moviestarplanet, går med store vækstambitioner for sit spilfirma, fortæller han til Finans.

Spiludvikleren vil fordoble antallet af medarbejdere fra 75 til 150, og til det skal han bruge en trecifret millioninvestering, der enten kan komme fra en børsnotering eller ved at få investeringer ind fra en større spiller på markedet, lyder det fra Claus Lykke Jensen, der endnu ikke har lagt sig fast på noget.

De to spil, virksomheden tidligere har lavet - Moviestarplanet og Blockstarplanet - er stadig indbringende for virksomheden, der fremlagde et overskud på 12 mio. kr. i seneste regnskabsår.

"Nu har vi ligget meget stabilt i mange år, og det er selvfølgelig meget hyggeligt, men det er ikke sådan, at vi er vokset helt eksplosivt. Det kunne vi godt tænke os, for vi synes, potentialet i det her marked er kæmpe stort," siger Claus Lykke Jensen til Finans.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie ITWatch.)

Astralis Group lander sin hidtil største sponsoraftale

Kapitalfond køber amerikansk producent af gamingudstyr 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også