Brancheorganisationer vil have skatteregler lempet for at få private til at investere på vækstbørs

Beskatningen af afkast er en forhindring mod flere investeringer i iværksættervirksomheder, mener brancheorganisationer.
Det er Nasdaq, der står bag vækstbørsen First North. | Foto: Christian Lykking
Det er Nasdaq, der står bag vækstbørsen First North. | Foto: Christian Lykking

Aktieskatten afholder private investorer fra at placere penge i virksomheder på vækstbørsen First North, og derfor er der behov for at sætte skatten ned. Det siger brancheorganisationerne Dansk Industri og Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder til mediet Finans

”Der er flere problemer, men vi håber først og fremmest, at regeringen vil se på beskatningen af aktieindkomst i det nye iværksætterudspil, som er på vej. Det er vigtigt at gøre noget nu, hvis Danmark skal blive et stærkt iværksætterland,” siger chef for SMV og iværksætteri i Dansk Industri, Sine Lindstrøm, til mediet. 

Brancheorganisationernes opråb kommer på forkant af et forventet iværksætterudspil fra regeringen. 

Investorer betaler skat af deres årlige afkast. Det kaldes også lagerbeskatning. Skattesatsen starter på 27 pct. og stiger til 42 pct. ved et afkast på over 58.900 kr. 

Tidligere i år sendte Skatteministeriet et lovforslag i høring, der ifølge chefkonsulent ved revisionsfirmaet BDO, Henning Boye Pedersen, ville mindske interessen for at investere i First North-virksomheder. 

Lovforslaget, der ville ligestille reglerne for hovedbørsen og vækstbørsen, sigtede også til at sløjfe et fradrag for tab ved investeringer på vækstbørsen. 

Denne artikel er leveret af vores søstermedie FinansWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også