Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder, FBV, kunne på sit første årsmøde præsentere en række anbefalinger til god selskabsledelse for sine medlemsvirksomheder.

Anbefalingerne tæller i alt 28 punkter og drager inspiration fra Erhvervsstyrelsens anbefalinger for god selskabsledelse, som henvender sig til virksomheder noteret på hovedbørsen. Selvom vækstvirksomhederne ikke umiddelbart har de samme ressourcer, mener udvalget bag, at det er godt givet ud at forsøge at efterleve anbefalingerne.

”Formålet er at øge den langsigtede værdiskabelse i de børsnoterede vækstvirksomheder,” siger Steffen Heegaard, som har stået i spidsen for udvalget bag anbefalingerne.

Han er investor, erfarent bestyrelsesmedlem i bl.a. den nu børsnoterede virksomhed Penneo og tidl. IR- og kommunikationsdirektør i Topdanmark.

”Ved at højne informationsniveauet og skabe mere gennemsigtige ledelsesprocesser i virksomhederne, tror vi, at vi kan højne tilliden blandt investorer, aktionærer og øvrige interessenter,” tilføjer han.

Skal styrke tilliden til selskaberne

Det er især tilliden fra de større, institutionelle investorer, som anbefalingerne skal sikre – foruden at skildre retningslinjer for best practice i vækstvirksomhederne.

”En række institutionelle investorer, navnlig de udenlandske, har simpelthen ikke de danske vækstselskaber på radaren. Nu har vi lavet en standard for, hvad vi mener, der skal til, for at selskaberne kan gøre sig selv mere interessante over for institutionelle og udenlandske investorer,” siger Steffen Heegaard.

Ifølge Ulla Brockenhuus-Schack, der er managing partner i Seed Capital, som bl.a. er investeret i det First North-noterede selskab Orderyoyo, er retningslinjerne et skridt på rette vej for vækstbørsselskaberne.

”Hvis vækstbørserne skal lykkes, så er det vigtigt, at der er god governance blandt virksomhederne. Vi bakker op om, at der bliver lavet anbefalinger, som styrker det,” siger Ulla Brockenhuus-Schack.

Hun mener dog ikke, at anbefalinger alene kan gøre det. Det er nødvendigt, at virksomhederne generelt set løfter niveauet for at højne tilliden.

”Hvis vækstbørserne skal overleve, er der nødt til at være nogle kvalitetsselskaber derpå,” siger Ulla Brockenhuus-Schack.

Inspiration fra hovedmarkedet

Listen over anbefalinger kommer vidt omkring og dækker emnerne investorkommunikation, bestyrelsens opgaver- og ansvar, anbefalinger i forhold til aflønning af ledelsen og risikostyring.

Mange af anbefalinger læner sig til en vis grad op ad de velkendte anbefalinger fra Erhvervsstyrelsen til virksomheder noteret på et reguleret børsmarked, men Steffen Heegaard fremhæver særligt ét punkt, hvor anbefalingerne til vækstvirksomhederne skiller sig ud.

Det drejer sig om aflønningen af bestyrelsesmedlemmer, hvor FBV nu opfordrer til, at dette delvist kan gøres gennem warrant- eller optionsprogrammer – stik modsat af Erhvervsstyrelsens anbefalinger til virksomheder på de regulerede markeder.

”Udvalgets holdning er, at situationen er en anden for børsnoterede vækstvirksomheder end for virksomheder på det regulerede børsmarked, for der er jo tale om scale-up-virksomheder, hvor ledelsen tit lever på en sten og hele arbejdskapitalen går til at investere i aktiviteter, der kan fremme væksten,” siger Steffen Heegaard.

Derfor anbefaler FBV en såkaldt variabel honorering, hvor de faste omkostninger til bestyrelsens medlemmer kan holdes nede og samtidig være med til at tiltrække de rigtige profiler.

”Vi foreslår denne model, fordi vi mener, at virksomhederne kan bruge warrantprogrammer, som supplement til fast honorering, til at tiltrække og fastholde de rigtige kompetencer og sikre den nødvendige kapacitet i bestyrelsen. Det er uhyre vigtigt at kunne tiltrække de nødvendige profiler, men vækstvirksomhederne har jo slet ikke pengene til at konkurrere med de relativt høje faste bestyrelseshonorarer i de store børsnoterede selskaber,” siger Steffen Heegaard.

Første version sendt i høring

Sidst men ikke mindst forventer Steffen Heegaard, at virksomhederne aktivt vil arbejde for at nedbringe deres risikoprofil ved bedre oplyse om risici ved investeringen.

”Mange selskaber er gode til at fortælle om, hvordan de vil maksimere cash flow, men prisfastsættelsen på den lange bane sker ved at tilbagediskontere det fremtidige cash flow, og den tilbagediskonteringsfaktor der anvendes, afhænger jo også af selskabets risikoprofil. Jo mere tillid vi kan skabe til virksomhederne, jo mindre vil risikoen og derved tilbagediskonteringsfaktoren være hvilket vil øge markedsværdien af selskaberne,” siger Steffen Heegaard.

Anbefalingerne er nu sendt i høring, og den endelige version kan derfor ende med at se anderledes ud. Udvalgsformanden er dog optimistisk og fortæller, at reaktionerne hidtil har været positive.

Nasdaq klar med opdateret regelsæt på First North

”Der vil altid være nogle selskaber, som klarer sig rigtig godt og nogen, som ikke lykkes”

Foreningsdirektør byder Nasdaq-stramninger velkomme