Statens investeringsfond Eifo (tidl. Vækstfonden) har gennem de sidste ti år sikret sig exit-bonusser når virksomheder, som fonden har ydet lån til, skifter ejer og sælges videre. Og fondes exit-aftaler kan være umulige at komme ud af, selv om en virksomhed har indfriet sit lån.

Men det er helt fair, når Eifo ud over tilbagebetaling af et lån med høj risiko, gennem exit-aftaler får en ekstra gevinst ved succesfulde salg af virksomheder. Og Eifos gevinst er klart lavere end ejernes.

Det forklarer Anders Christian Andersen, senior director i Eifo, til KapitaWatch, der har spurgt ind til baggrunden for og omfanget af disse såkaldte exit-aftaler, som den statslige Eifo, tidligere Vækstfonden, har gjort brug af siden 2013, da lån i bankerne under og efter finanskrisen frøs til.

Ikke alle synes nemlig, at det er helt i orden, at staten udover en relativ høj rente på sine lån også hæfter et exit-fee på disse, lyder kritikken fra en investor, KapitalWatch har talt med. Eifos størrelse som investor og långiver har flere gange været til diskussion i forbindelse med fondens lånevilkår, især i forlængelse af coronapandemien. 

Et upside-element

”Det er rigtigt, at vi i udvalgte cases har upside-element på vores lån. Det har vi haft på udvalgte cases, siden vi startede med at låne ud, og det er typisk i hurtigt voksende virksomheder med en kort kommerciel historik, og hvor strategien, sammen med professionelle investorer, er at skabe kraftig vækst i omsætningen,” siger Anders Christian Andersen:

”Det betyder, at virksomheden ikke på kort sigt kan skabe positivt cashflow og en deraf større risiko for konkurs. Lånene har derfor en højere risiko, som ligger tæt på en reel egenkapital. Vi kan derfor ikke alene bruge renten til at indregne risikoen på disse lån, hvorfor vi sammen med ejerne og investorerne kan opnå en exit-gevinst ved salg af virksomheden,” tilføjer han.

Eifo anvender som regel exit-aftaler i forbindelse med lån til virksomheder, der enten har noget venturekapital eller familiekontorer med sig. Med andre ord professionelle investorer i selskaber, der vokser meget hurtigt og som fortsat brænder kapital af. Eller i sager, ”hvor vi med ansvarlige lån, løfter soliditeten i virksomhederne, som løfter muligheden for lån i banken,” påpeger Anders Christian Andersen.

Han nedtoner samtidig omfanget af de gevinster, Eifo henter på exitaftaler. Aftalerne er individuelle, og der kan være exitaftaler, som løber videre, selvom lånene er indfriet. Dog altid med en udløbsdato der typisk svarer til den oprindelige løbetid på lånene , evt. tillagt 12 måneder yderligere. 

Forhindrer spekulation

Når virksomheder ikke kan komme ud af exitaftalerne, selv om lån er indfriet, sker det for at imødegå spekulation, hvis virksomheder sideløbende med forhandlinger med en køber kunne ophæve en sådan aftale.

”Vores mulighed for gevinst på disse aftaler er betydeligt mindre end ejernes, og er afhængig af en væsentlig værditilvækst hos låntager i en tidsbegrænset periode efter udbetalingen af lånet.”

”Vi synes også, at det er helt fair, at virksomheder som sælges med stor gevinst til stifter og investorer også betaler en lille del af deres gevinst tilbage til staten, hvis risikoen har været høj. Gevinsten kan så betale for den større risiko og sikre lån til nye spændende startup virksomheder i Danmark,” siger Anders Christian Andersen:

”Både de professionelle investorer og virksomhedsejere er forstående overfor disse exitaftaler. Lånene sikrer også stifterne, at de kan beholde en større ejerandel ved at bruge lånene til at geare forretningen uden at sælge for meget ud til investorer. Og investorerne er også meget tilfredse med disse lån, da de også har en interesse i, at stifterne har en passende ejerandel, der motiverer dem til at skabe værdi i virksomheden.”

Det er ofte virksomhedernes banker, der stiller krav for at være med, at den pågældende optager et lån i Eifo. Dermed flytter banken risikoen til statens investeringsfond til en rente, der typisk er forholdsvis høj på grund af den tilsvarende høje risiko, mens banken samtidig kan udvide sit engagement i virksomheden. Oven i må mange selskaber således også forpligte sig til exitaftale, hvor en del af en gevinst ved videresalg skal gå til Eifo. 

Loft over exit-fee

Hvor stort et exit-fee, Eifo kan hente, afhænger af prisen på virksomheden på lånetidspunktet, som fonden fastsætter. Og typisk er der et loft for, hvad et sådant fee kan beløbe sig til. F.eks. ikke højere end to gange lånets hovedstol, viser et eksempel på en exit-aftale, som KapitalWatch har set.

”Vi har ikke haft mange udløste exitaftaler. Men vi har haft nogle gode siden 2013, hvor ejerne har solgt til høje priser, hvor de påpeger, at uden dette lån, havde de ikke kunne vækste og skabe så stor en salgssum,” siger Anders Christian Andersen.

Eifo har i forbindelse med de såkaldte match-lån, som blev lanceret i 2019, benyttet exitaftaler som et fast element i disse lån. Her skulle virksomheden blive solgt for fire gange den værdi, den havde, da Eifo ydede lån, før en exitbonus til fonden blev udløst.