AI-virksomhed får tocifret millioninvestering fra statsfond

Danmarks Eksport- og Investeringsfond (Eifo) og amerikanske Hearst Ventures skyder tilsammen 60 mio. kr. i Creative Force for at integrere kunstig intelligens i platform til markedsføring.
”Med kunstig intelligens i vores platform vil vores kunder få mulighed for at øge deres kreative produktion med en faktor ti,” forklarer adm. direktør i Creative Force Thomas Kragelund. | Foto: PR
”Med kunstig intelligens i vores platform vil vores kunder få mulighed for at øge deres kreative produktion med en faktor ti,” forklarer adm. direktør i Creative Force Thomas Kragelund. | Foto: PR

Creative Force opruster for at få en større bid af et voksende e-handels marked.

I en såkaldt serie A-runde henter det Holstebro-baserede selskab 60 mio. kr. i investering, som får den samlede finansiering op på 125 mio. kr., skriver Creative Force i en pressemeddelelse.

Investeringen skal bruges til at udrulle kunstig intelligens på virksomhedens platform for at gøre produktion af markedsføring til webshops lettere.

”Med kunstig intelligens i vores platform vil vores kunder få mulighed for at øge deres kreative produktion med en faktor ti,” forklarer adm. direktør i Creative Force Thomas Kragelund.

Creative Force skriver selv, at i løbet af det seneste år har platformen håndteret mere end 10 millioner kreative produktioner. Platformen hjælper med at undgå fejl og manuel databehandling, som ifølge Thomas Kragelund øger effektivteten med 30 pct.

Det er derfor, at statens investeringsfond har investeret i Creative Force.

”Vi vil i Eifo i højere grad kigge på modne tech-virksomheder med stort vækstpotentiale og her passer Creative Force godt ind. I og med at virksomheden er etableret og drevet af en gruppe stærke serie-iværksættere, som vi kender fra tidligere sammenhænge, så tror vi på business casen, som samtidig også demonstrerer, at der ikke kun findes stærke tech-virksomheder, der kan blive til noget stort i København, Aarhus og Odense. De findes i hele landet,” lyder det Jacob Bratting Pedersen, der er chef for direkte investeringer i EIFO.

Denne artikel er leveret af vores søstermedie ITWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også