Ejere bag dansk undervandsselskab overvejer salg

MacArtney kan være på vej til at blive solgt, efter ejerne har modtaget henvendelser fra interesserede købere. Rådgiver fundet.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Der tegnes et billede af en mulig handel i horisonten i det vestjyske, hvor de to brødre Marco og Glenn MacArtney, der ejer undervandsvirksomheden MacArtney, lægger op til at sælge ud af deres virksomhed, skriver Børsen.

Virksomheden, der specialiserer sig i højteknologisk undervandsudstyr til blandt andet havvind, olie og gas, har i løbet af 2022 og 2023 oplevet en betydelig indtjeningsstigning, og nu oplyser bestyrelsesformanden for MacArtney, Niels Erik Hedeager, at dette har medført flere henvendelser fra potentielle købere, der har vakt stor interesse. 

Han har ikke flere kommentarer til det potentielle frasalg, men bekræfter, at Deloitte er blevet hentet ind for at vurdere henvendelserne.

Det er ifølge avisen uvist, om brødrene MacArtney vil vælge at sælge hele eller dele af virksomheden, der blev stiftet af deres far i 1978.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også