Joe & The Juice forudser børsnotering efter stor ekspansion i Mellemøsten

Juicekæden har planer om 200-300 nye butikker i Mellemøsten over de næste ti år, hvilket kan bane vejen for en børsnotering
Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix

Joe & The Juice har afsløret en ambitiøs tiårsplan i Mellemøsten, hvor brandet planlægger at drive 200-300 butikker over de næste ti år.

Det fortæller kædens adm. direktør, Thomas Nørøxe, i et interview med Bloomberg.

Ifølge direktøren er planen at begynde at åbne butikker i Qatar og Dubai i tredje kvartal af 2022 og yderligere butiksåbninger i Saudi-Arabien, Kuwait, Bahrain og Oman er planlagt inden udgangen af året.

Hvis de nye butikker er tiltstrækkeligt rentable, vil Joe & The Juice lancere en børsnotering inden for de næste fem år.

”Jeg kan sagtens se Joe & The Juice som et børsnoteret selskab, da vi leverer vækstrater, der slår branchens gennemsnit,” siger direktøren.

Joe & The Juice driver i øjeblikket omkring 300 butikker i Europa, USA og Asien og Stillehavsområdet og har både den svenske kapitalfond Valedo og amerikanske General Atlantic i ejerkredsen.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FødevareWatch.)

Joe & The Juice-direktør ser børsnotering som oplagt mulighed

Juicekæde rejste trecifret millionbeløb: H&M-familien blandt investorerne

Joe & The Juice-stifters to selskaber fik store tab i 2020

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også