Polaris sælger Relyon Nutec til statsligt kapitalforvalter fra De Forenede Emirater

”Vi har haft stort udbytte af det tætte og kompetente partnerskab med Polaris,” siger Relyon Nutecs adm. direktør i forbindelse med Polaris’ salg af sikkerhedsfirmaet.
Polaris har efter ca. et års jagt på en køber solgt Relyon Nutec. | Foto: PR
Polaris har efter ca. et års jagt på en køber solgt Relyon Nutec. | Foto: PR

Efter seks år i Polaris’ fold har kapitalfonden fundet en køber af Relyon Nutec, oplyser parterne i en pressemeddelelse. Køberen er det statsejede kapitalforvaltningsselskab Mubadala Capital fra De Forenede Emirater. 

”Under Polaris’ ejerskab har Relyon Nutec gennemgået en betydelig transformation og udviklet sig fra en fragmenteret franchisemodel til en skalérbar og effektiv edtech-platform,” lyder skudsmålet i pressemeddelelsen.

Relyon Nutec havde sidste år en omsætning på lige over en mia. kr. med en driftsindtjening(ebitda) på 257 mio. kr.

”Overordnet set har det været et supergodt år. Det stærkeste i selskabshistorien. Solidt omsætningsopløft på alle parametre, men også det stærkeste resultat vi har leveret i historien,” lød det i forbindelse med regnskabet fra adm. direktør Torben Harring.

Sikkerhedsfirmaet er særligt engageret i energisektoren, hvor der på grund af vækst i markedet ifølge Torben Harring er udsigt til yderligere vækst for Relyon Nutec de kommende år:

”Vi vokser stadigvæk, og det er på grund af markedet. Men det er klart, at der over de næste fem til ti år kommer en øget acceleration, ikke kun i vores del af verden, men internationalt på energiomstilling,” sagde han i forbindelse med regnskabet. 

”Og den er vi fuldt ud parat til at være med i.”

Selskabets nuværende strategiske mål lyder på at løfte omsætningen organisk til 1,5 mia. kr. i 2026 med en ebitda-margin på over 20 pct. Oveni det kan komme potentielle opkøb.

Det har siden sommeren sidste år været kendt, at Polaris var ude efter at sælge sit ejerskab af Relyon Nutec, der har en fortid som Falck Satefy Services.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også