Medie: Kapitalfonden CVC forsøger sig igen med børsnotering

Tilløb til en børsnotering blev bremset i november, men nu gør kapitalfonden ifølge The Wall Street Journal forsøget igen.
CVC Capital Partners investerer bl.a. i rugbyturneringen Six Nations. Her ses et billede fra en kamp mellem Frankrig og Italien i turneringen i weekenden. | Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix
CVC Capital Partners investerer bl.a. i rugbyturneringen Six Nations. Her ses et billede fra en kamp mellem Frankrig og Italien i turneringen i weekenden. | Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Kapitalfonden CVC Capital Partners vil for anden gang på seks måneder forsøge sig med en børsnotering i Amsterdam. Ifølge anonyme kilder går selskabet efter en værdiansættelse på 13-15 mia. euro.

Det skriver The Wall Street Journal.

Selskabet forsøgte at børsnotere sig i november 2023, men det satte krigen i Mellemøsten en stopper for. Markedet har sidenhen stabiliseret sig, og de stigende aktiemarkeder har været med til at skabe et opsving i nye børsnoteringer i Europa og USA fra virksomheder som det sociale medie Reddit og hudplejekoncernen Galderma.

CVC forvalter omkring 186 mia. euro i investeringer, der dækker over over private equity, kredit og infrastruktur. Kapitalfonden har skabt en særlig høj profil inden for sportsrelaterede aftaler. I 2016 solgte en CVC-ledet gruppe motorsportsfranchisen Formel 1 til John Malones Liberty Media for 4,4 mia. dollar. De nuværende sportsinvesteringer omfatter investeringer i Six Nations Rugby-turneringen og Women’s Tennis Association, ifølge deres hjemmeside.

For den Luxembourg-baserede kapitalfond vil en børsnotering give firmaets partnere og aktionærer mulighed for at realisere gevinster på deres beholdninger, samtidig med at den alternative kapitalforvalters profil hæves for at støtte fremtidig fundraising.

Kapitalfondens seneste resultater med at samle stadig større fonde er en af grundene til, at børsnoteringen forventes at tiltrække investorer. Sidste år rejste CVC 26 mia. euro til den største private equity-fond nogensinde. Blackstone satte den tidligere rekord i 2019, da de rejste en buyout-fond på 26 mia. dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også