Blackstone-topchef tjente 1,27 mia. dollar i 2022

Indtjeningen kom via udbytter fra Blackstone til aktionærerne og gennem forskellige bonusordninger. 
Foto: Jeenah Moon
Foto: Jeenah Moon
Af Marketwire

Den administrerende direktør i kapitalfonden Blackstone, Steve Schwarzman, havde trods nedtur på finansmarkederne et godt 2022.

Han hentede nemlig en årlig indtjening på 1,27 mia. dollar hjem via sit engagement i kapitalfonden.

Det skriver Bloomberg News på baggrund af en melding fra selskabet til de amerikanske børsmyndigheder.

Steve Schwarzman ejer 20 pct. af aktierne i selskabet, og på den baggrund kom dog cirka 1 mia. dollar af indtægterne via udbytter fra Blackstone til aktionærerne. Desuden tjente han lidt mere end 253 mio. dollar fra forskellige bonusordninger og gennem sin andel af overskud i Blackstones fonde, såkaldt ”carried interest”.

I 2021 var topchefens indtægter fra Blackstone på omkring 1,10 mia. dollar. Ifølge Bloomberg News er Steve Schwarzmans samlede formue på næsten 31 mia. dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også