Bryggeri rejser penge efter turbulent periode
Kapitalforhøjelsen i Mikkeller, som Finans vurderer svarer til ca. 18 mio. kr., sker efter en årrække med underskud og hæver kapitalfonden Orkilas ejerandel i det amerikansk-registrerede Mikkeller-selskab Mikkeller Investco III Trust fra intervallet 5-9,99 pct. til 10-14,99 pct.
Konkret kommer pengene fra den amerikanske enhed Mikkeller Investco III Trust, som har adresse samme sted som den amerikanske kapitalfond Orkila. Til gengæld for pengene har Mikkeller Investco III Trust fået øget sin ejerandel i Bjergsø Holding, der er selskabet bag Mikkeller.
Den amerikanske kapitalfond Orkila har ifølge mediet tidligere investeret Mikkeller via andre amerikanske enheder. Orkila investerede første gang i Mikkeller i 2016, og siden har den ad flere omgangen købt en større og større bid af forretningen.
Bjergsøe Holding, selskabet bag Mikkeller, har haft underskud siden 2018. I 2021 lød det underskud på knap 51 mio. kr., og i 2022 så man sig nødsaget til at sløjfe sit amerikanske bryggeri, ligesom også den adm. direktør i Mikkeller blev skiftet ud.
Relaterede artikler:
Kapitalfond køber større bid af Mikkeller
For abonnenter