Kun en ud af fire direktører frygter et decideret dyk i virksomhedens top- og bundlinjer i 2023, færre forventer et dyk i antallet af medarbejdere, og endnu færre har forventninger om, at investeringerne falder det kommende år.

Det er en af konklusionerne i en rundspørge blandt 92 direktører fra danske virksomheder i Watch Mediers Direktørpanel. Virksomhederne opererer inden for en række forskellige brancher,

Besvarelserne fra virksomhedernes direktører er fra december 2022, og de kommer på et tidspunkt, hvor frygten for en forestående recession afspejler sig på aktie- og obligationsmarkederne, ligesom overskrifter om konkurser, fyringer og mangel på ventureinvestor-appetit er blevet hverdag i erhvervsmedierne.

På spørgsmålet om, hvorvidt direktørerne forventer, at omsætningen vil udvikle sig i 2023 sammenlignet med 2022, svarer hver fjerde, at de forventer, at omsætningen falder, samme andel forventer en uændret omsætning, mens hver anden virksomhed ser omsætningen stige.

I forhold til bundlinjen mener 41 procent, at der er mere til overs, når regningerne er betalt næste år, 35 pct. ser en uændret bundlinje, mens 24 pct. forventer et fald.

Venture- og kapitalfonde

Blandt de adspurgte er direktører fra venture- og kapitalfonde, der samlet set har et hav af porteføljevirksomheder. I deres brancheorganisation, Aktive Ejere, udtrykker adm. direktør Henrik Sass Larsen, ikke så stor bekymring, som nogle ledere måske giver udtryk for.

Et klart flertal forventer, at omsætningen enten stiger eller som minimum holder niveau fra 2022 til 2023. En det en tendens, som i kan genkende, når i snakker med jeres medlemmer?

”Ja. Det er også derfor, vi er nogen, der render rundt og spørger, hvilken krise, det er, vi skal forholde os til. For det er, som om der er nogle, der har villet, at det skulle gå galt.” 

”Men strengt taget er det gået godt for dansk erhvervsliv. Man kom godt ud af corona, og man står rigtig robust og godt. De eneste, der rigtigt har måtte lide, er alle dem, der har været tvangs-nedlukket og derfor ikke havde nogen omsætning. Ellers ser det fint ud, ledigheden er bl.a. rekordlav,” siger Sass Larsen til KapitalWatch.

Han kalder det ”anstrengende at skulle høre om, at der er en krise på vej hele tiden”. 

“Det kan jo godt falde sammen med klima, men alligevel. Indtil videre er det ikke sket, og man må sige, at de tager godt fat derude på arbejdsmarkedet, også rundt omkring i Europa, så der hele tiden bliver efterspurgt arbejdskraft. Det er en stor diskussion, hvad der lige er sket. Og den inflation, den er vel efterhånden også ved at lægge sig, så vidt jeg kan se.”

Direktøren for Aktive Ejere mener, at virksomhederne og samfundet har lært af de tidligere store kriser, der har været.

”Derfor har man sat nogle, synes jeg, ret solide branddøre op i økonomien rundt omkring, så det hele ikke brænder ned, hvis der er noget, som går galt. Det kunne man da godt hæfte sig ved og være glad ved. Så kan man sige, at staten har haft et voldsomt likviditetsmæssigt udlæg - men så alligevel ikke, for den får det ind på både gynger og karruseller igen. Og tingene ser underlæggende ud til at dæmre.”

Hvad er forventningerne fra jeres side til jeres medlemmers aktivitet i 2023?

”Jeg kan ikke lægge hovedet på blokken her. Jeg varetager bare deres politiske interesser. Men det, som jeg hører, er, at de har det fint og klarer sig godt. På nær dem, der har startups, for de skal ud på et marked, som er anstrengt. Men hvis man trækker vejret dybt og tror på idéerne, skal det nok holde. Det tror jeg i hvert fald.”

Blandt kommentarerne til spørgsmålene om de økonomiske nøgletal i undersøgelsen fremhæver enkelte, at der er risiko for recession, og der vil ske en opbremsning i byggeaktiviteterne. Andre peger på, at omsætningen vokser på grund af gennemførte prisstigninger, og at bundlinjen måske nok stiger i kroner og øre, men falder i procent af omsætningen.

Virksomhedslederne er også blevet spurgt, hvordan de forholder sig til antallet af medarbejdere. Mangel på arbejdskraft står ofte højt på dagsordenen, når lederne skal give udtryk for de kommende udfordringer. Også den nye regering har bebudet initiativer, der kan opkvalificere medarbejdere og tiltrække arbejdskraft fra udlandet.

Få ser færre medarbejdere

Så ét spørgsmål er jo, om mange virksomheder kommer til at sige farvel til gode kolleger som følge af den samfundsøkonomiske udvikling? Af Direktørpanelets respondenter er det kun knap hver femte, 19 pct., der ser medarbejderantallet falde, mens 44 pct. forventer et uændret antal medarbejdere. 37 pct. regner med, at medarbejderantallet stiger. 

Her peger én på, at medarbejderantallet stiger på grund af opkøb, mens en anden fremhæver, at firmaet opsiger medarbejdere for at fastholde ”et nogenlunde positivt resultat” i kølvandet på stigende omkostninger. Et par kommentarer, der formentlig afspejler situationen i erhvervslivet meget godt.

Direktørpanelet blev i perioden 12. til 25. oktober i år spurgt, om virksomhederne manglede arbejdskraft. Det svarede 63 procent af de adspurgte ja til. I den senest gennemførte undersøgelse i perioden 30. november til 12. december i år svarer kun 43 pct., at det er tilfældet. Det er naturligvis kun knap 100 direktører, der samlet set svarer, men sandsynligvis er den markante nedgang et signal om, at virksomheder holder lidt igen med ansættelserne. 

Virksomhederne mange især faglærte medarbejdere og medarbejdere med en lang videregående uddannelse.

”Den grønne omstilling lykkes ikke, hvis der ikke kommer flere gennem STEM-uddannelserne (STEM er en samlet betegnelse for uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik), og hvis der ikke kommer udenlandsk arbejdskraft,” påpeger eksempelvis en direktør. 

Andre peger på mangel på maskinmestre, mekanikere og medarbejder med gode it-kompetencer.