Kapitalfond har budt på Carlsbergs britiske pubpartner

Den amerikanske kapitalfond Platinum Equity Advisors har budt på den britiske Marstons-kæde, som er partner med danske Carlsberg.
Foto: Carl Recine/REUTERS / X03807
Foto: Carl Recine/REUTERS / X03807

Den amerikanske kapitalfond Platinum Equity Advisors har afgivet et bud på britiske børsnoterede Marstons, som sidste år indgik en joint venture med Carlsberg.

"Bestyrelsen vil evaluere buddet sammen med dens rådgivere og yderligere bekendtgørelser vil ske til sin tid. Det er ikke sikkert, at der vil blive givet et fast tilbud på virksomheden, og der er heller ikke noget, som er givet i forhold til de vilkår, hvorpå der kan gives et fast tilbud," lyder det i en meddelelse fra barkoncernen Marstons.

Mediet Finans skriver, at Carlsberg kan risikere nye medejere i sin britiske fusion, eftersom at tilbuddet også omfatter den 40 pct. store aktiepost i Carlsberg Marstons Brewing Company.

En presset kæde

Coronakrisen og de medfølgende nedlukninger har været hårde for Marstons, som ejer 1400 pubber i Storbritannien.

Hele sektoren er så ramt, at Marstons-topchefen Ralph Findlay har opfordret de britiske myndigheder til at forlænge betalingsfrister og indføre lavere moms for at redde landets pubber.

Carlsbergs kommunikationschef Kasper Elbjørn oplyser til Børsen, at buddet er et anliggende for Marston's bestyrelse.

"Derfor bør vi ikke, og kan heller ikke kommentere yderligere," siger han til mediet.

Marstons har ingen kommentarer til tilbuddet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også