Familiekontorer lægger milliardbeløb i danske fonde

Robert Spliid, der er en af landets førende eksperter i kapitalfonde, vurderer, at familiekontorerne i dag bidrager med op til en fjerdedel af den kapital, fondene rejser. En voldsom stigning på blot få år, viser også en analyse af fondenes kapitalrejsninger over en årrække.
Foto: Mik Eskestad/ERH
Foto: Mik Eskestad/ERH

Store danske milliardformuer, der er skabt i en lang række familiejede virksomheder som bl.a. de mest kendte fra Lego, Jysk, Bestseller og Pandora-grundlæggerne i Nefo og som nu administreres i de såkaldte familiekontorer, er de seneste år blevet helt centrale leverandører af kapital til de danske kapitalfonde.

En af landets førende eksperter i kapitalfonde, Robert Spliid, ph.d på CBS, vurderer, at familiekontorer i dag bidrager med et tocifret procenttal og måske op til en fjerdedel af den milliardkapital, som fondene løbende rejser herhjemme til deres opkøb af virksomheder med henblik på at levere solide afkast til sine investorer og fondene selv.

Og de seneste tal fra den europæiske sammenslutning af kapital- og venturefonde, Invest Europe, viser, at familiekontorernes andel i Danmark af den samlede kapital, der bliver rejst i Danmark, er steget voldsomt inden for de seneste 3-4 år.

Kilde: Invest Europe.

Mens andelen for familiekontorer og private personer i 2015-2016 udgjorde blot 6-9 pct. voksede den de følgende år til hele 24 pct. i 2019.

"Familiekontorerne er meget attraktive for kapitalfondene. For det første er de i lighed med pensionskasserne professionelle investorer, der kan være med til at støtte nogle beslutninger hurtigt. Og for det andet forsøger de ikke at pege fingre, når en investering går dårligt. Det problem har fondene ikke, når de er oppe i det her professionelle lag med familiekontorer, der kommer med betydelige midler og samtidig har en professionel tilgang," siger Robert Spliid.

International tendens

Tendensen er den samme internationalt, hvor det allerede i 00'erne blev tydeligt, at familiekontorer og i lidt mindre grad de såkaldte sovereign wealth investors, store fonde som f.eks. den norske oliefond, for alvor begyndte at få en stigende andel af den kapital, som fondene rejste.

"De to investorgrupper har fået en stadig stigende betydning, hvorimod bankernes rolle som andelsejere i kapitalfonde er faldet støt og roligt år for år. Bankerne er helt ude i kraft af solvensreglerne, der har gjort det meget dyrt at ligge med aktier i unoterede virksomheder. Sovereign wealth-investorerne fylder ikke helt så meget, men det gør pensionskasserne og familiekontorerne. Det er der, pengene er," siger Robert Spliid.

Historisk er familieformuer ofte blevet placeret i erhvervsdrivende fonde, der kendes fra Carlsberg, Novo, Augustinus, Velux, Mærsk, Lundbeck og andre og som er omfattet af en særlig lovgivning. Familiekontorer adskiller sig fra disse ved ikke være underlagt specifik lovgivning, regler og krav om, hvordan de drives.

Familier som co-investorer

Familiekontorernes stigende rolle som leverandører af kapital til kapitalfondene er primært drevet af de seneste års lave renteniveau. Og ifølge Robert Spliid er der heller ingen tvivl om, at mange, udover at gå ind med kapital i fondene, også går ind som co-investorer, hvor de tager positioner i selskaber, der udvikles af kapitalfonde.

"Det er sjældent, familiekontorerne som kapitalleverandører til fondene er aktive med i beslutningerne. Det er de kun, hvis de går ind som co-investorer. Men det er oftest sådan, at kapitalfonde med nogle rigtig store investorer typisk hører disse, inden de investerer i en virksomhed," siger han.

Ifølge Jacob Holdensgård Meincke, der er chef for Private Banking Elite, de store kunder, i Danske Bank, fylder familiekontorer mere og mere.

"Familiekontorer vækster med tre gange hastigheden af Private Banking i øjeblikket, så det er i enorm vækst. Vores strategi er at være noget for dem, og det er naturligt for os, inden for Private Banking Elite, at arbejde med familiekontorerne," siger han.

Professionalisering og løsrivelse

FinansWatch har tidligere afdækket, at der i disse år sker en markant professionalisering og løsrivelse fra bankerne i danske familiekpontorer.

"Familiekontorer bliver langt mere institutionaliserede og minder ofte om nogen af pensionsselskaberne og de institutionelle investorer i deres tilgang. Der kommer flere ressourcer hos family offices, og flere af dem kommer med en institutionel baggrund," lød det fra Jan Willers, partner og direktør konsulentvirksomheden Kirstein.

Og netop det negative rentemiljø er den primære årsag til, at familer skubbes væk fra bankprodukterne med udvikling af egne kontorer i form af medarbejdere og kompetencer, var meldingen fra en række familiekontorer, rådgivere og banker.

Det får de velhavende familier til at søge mod alternativer, der ligner pensionsselskabernes opgradering på området, hvor for eksempel unoterede virksomheder, infrastruktur, grøn energi og skovbrug er eksempler på investeringer som alternativer til aktier og obligationer.

Tidligere har kilder i banker og hos de uafhængige rådgivere vurderet, at der herhjemme er omkring 50 familiekontorer med en investerbar formue på over 1 mia. kr., som det ofte vil kræve at drive eget kontor.

VIA equity har investorer på venteliste til sin fjerde milliardfond 

Waterland lukker sin hidtil største fond på rekordtid 

Nordic M&A: Kapitalfondes høje efterspørgsel på virksomheder har sendt priserne i vejret 

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også