Den danske portefølje begynder at ligne et geled af mareridtsinvesteringer for den svenske kapitalfond Altor.

Samtlige selskaber gav for første gang i 2019 millionunderskud – og corona har på ingen måde gjort 2020 lettere.

I 2019 år døjede alle de danske selskaber med undtagelse af et enkelt enten med tocifrede eller trecifrede milliontab. Det samlede underskud løb op i en halv milliard – for andet år i træk.

Managing partner i Altor, Søren Johansen, lægger absolut ikke skjule på, at selskaberne har været gennem nogle hårde år.

Han sidder fysisk placeret i Danmark, men har også ansvaret for hele forretningen, herunder Norge, Sverige og Zürich.

Han har ikke et problem med at tale ærligt om investeringerne i danske selskaber, men han understreger, at Altor ikke betragter markederne som siloer, men som en sammenhængende investeringsportefølje på tværs af landegrænserne.

”Vi har nu 44 aktive porteføljeselskaber, og det betyder, at du får the law of averages - der altid vil være de 20 procent dårligst præsterende i en portefølje. På det punkt har vi kæmpet flere steder. 2018 og 2019 var især tungt for den danske portefølje, men det ser markant lysere ud nu. Men det er jo svært det her. Hvis det var nemt at købe unoterede selskaber, sælge dem og tjene en masse penge på det, så var der nok endnu flere, der gjorde det,” siger Søren Johansen.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Stride makrovinde og en coronahammer

Altor er uden tvivl mest kendt i Danmark for sit ejerskab i OW Bunker, der kollapsede for fuld udblæsning efter at være blevet børsnoteret. Herudover har fonden fem andre danske investeringer.

Søren Johansen indleder med at gennemgå selskaberne efter størrelse. De to første, han nævner, er skibsforsyningsselskabet Wrist Ship Supply og produktionsselskabet Norican.

Indtil 2019 var det de eneste to virksomheder, som havde formået at levere overskud til fondene. For begge selskabers vedkommende var Altor meget optimistiske for 2020 – men det satte corona en brat stopper for.

”Wrist havde et godt år i 2019, men ikke helt så godt som forventet, for vi sloges lidt med integrationen af et opkøb af den hollandske konkurrent Klevenberg. Det er nu på plads, og vi kom buldrende i gang med året, men har været mellem-coronaramt forstået på den måde, at fra omkring marts/april og indtil september/oktober sejlede der stadig skibe, men færre. Så vi har været noget coronaramt, men det ser stadig rigtig fint ud nu, og vi kommer rigtig pænt gennem 2020 - så det er en succeshistorie,” siger Søren Johansen, inden han bevæger sig videre til det andet selskab i porteføljen, der har været coronaramt - Norican.

I 2019 tog udviklingen en markant drejning for leverandøren af støberimaskiner og overfladebehandlingsteknologier. Bundlinjen gik fra et plus på 95 mio. kr. til et gedigent minus på 178 mio. kr.

”Norican har haft et lidt udfordret 2019, og det bliver et tungt 2020, men så tror jeg også, at det bliver et rigtig godt 2021 og et endnu bedre 2022. For vi har brugt krisen i selskabet til at få rekonstrueret forretningen, så vi går fra at have cirka 40 produktionssites til 20. Det gør, at vi er stærkere rustet til senere. Norican har været meget ramt af udefrakommende faktorer, men er egentlig et ret stærkt selskab med en ny direktør i spidsen og et rigtig stærkt team,” siger Søren Johansen.

Egentlig havde Norican formået at opbygge nogle stærke brands, men det ændrede makrostrukturerne på.

Stilstanden i bilindustrien kom både pga. skiftet fra benzin- til elbiler og en generel forbrugerafmatning.

”Det er klart, at Norican i 2019 og så i 2020 har været superhårdt ramt af først en automobil-afmatning og så en ordentlig coronahammer i form af fabriksnedlukninger i hele verden. Det gør, at de virkelig har haft det svært. Nu ser vi lidt optimisme, som vi regner med kommer til at hjælpe os i 2021, blandt andet var Volkswagens direktør ude for nogle uger siden og sige, at han ikke mente, bilbranchen behøvede mere statsstøtte nu, for man kunne godt klare sig igen.”

Det næste hul i vejen er Hamlet Protein, som Altor allerede løb ind i problemer med efter købet i 2015 sammen med den verdensomspændende investor Goldman Sachs. Året efter erhvervelsen præsterede Hamletkoncernen et underskud på 31 mio. kr.

Hamlet, der fremstiller højkvalitets sojabaseret proteinfoder til unge avlsdyr, har virkelig haft makrovindende mod sig. Selskabet har blandt andet kæmpet med afrikansk svinepest og handelskrigen mellem USA og Kina.

Siden overtagelsen af Hamlet i 2015 har foderproducenten leveret et samlet underskud på lidt over 300 mio. kr.

”Hamlet er et selskab, der virkelig har haft makroøkonomien imod sig. Da vi investerede i det var meningen, at vi skulle købe en masse andre tilsvarende virksomheder og ride på denne her bølge af sundhed i befolkningen, hvor antibiotikaresistens fylder mere og mere. Vi troede, at den bølge ville komme, men det viste sig bare, at mange af de store svine- og kyllingeproducenter især i USA, når det kom til stykket, ikke var villige til at betale flere penge for at have sundere dyr,” siger Søren Johansen og fortsætter:

”Så Hamlet har haft nogle rigtig skidte år, og så blev vi ramt af... Jamen altså, det har været en stor lidelseshistorie. Men så blev vi ramt af Ukraine-krisen, som gjorde, at EU og Rusland gik i handelskrig, og dermed forsvandt Rusland, som var et stort marked - og er der stadig ikke. Så blev vi ramt af afrikansk svinepest i Kina. Som også er et stort marked for os. Så begyndte det at løse sig og vi byggede en ekstra produktionslinje i USA for at kunne levere til Kina. Så begyndte Trump en handelskrig med Kina, og så kunne man ikke importere soyaprodukter til Kina via USA. Så måtte vi levere til Kina via Danmark, som i forvejen kørte på 100 procents kapacitet. Så kan du forestille dig, hvad det kostede? Det har virkelig været et cirkus.”

Et ledelsesskifte. En omstrukturering. Og flere kapitaltilførsler senere:

”Men nu har vi haft et år i 2020 med mere medvind på cykelstien. Kina buldrer derud ad, der er løsnet op for problemet mellem Kina og USA. Sidste måned leverede vi endda vores første sending direkte fra USA til Kina, og Europa har været godt for os i år også. Så vi kommer markant stærkere ud af 2020 end 2019 i Hamlet,” afslutter Søren Johansen snakken med Hamlet med.

Han medgiver, at det godt kan være lidt svært at se de positive takter udefra, når man ikke sidder med de nye regnskabstal, men kun kan se gamle 2019-tal.

Men han peger på, at investorerne fortsat er tilfredse med deres afkast hos Altor, og at 94 pct. fra den fjerde fond valgte også at investere i den nuværende fond fem på 2,5 mia. euro (18,6 mia. danske kr.), som fonden rejste i 2019.

”Vi er meget bevidste om, at vores filosofi er, at vi godt vil gøre ting, der er lidt svære og tage lidt mere operationel risiko, så længe det er ting, der kan være inden for vores kontrol. Vores performance har været overvældende god siden 2003.”

Artiklen fortsætter efter grafikken

Problembarn 1 og 2

Det største problembarn i den danske portefølje er den fynske producent af udstyr til fødevareindustrien, Haarslev. Altor overtog virksomheden i 2012 af kapitalfonden Odin Equity Partners i samarbejde med familien Østergaard, der oprindeligt havde stiftet Haarslev.

Men det gik rygende galt og en regulær krig brød ud mellem Altor og familien, der etablerede et konkurrerende selskab i 2016. Kapitalfonden lagde sag an mod Østergaard-familien, men tabte den først afvist i Sø- og Handelsretten og så i Østre Landsret. Sideløbende måtte Altor rydde op i selskabet, og 2017, 2018 og 2019 bød alle på trecifrede millionunderskud, der samlet ramte en halv milliard.

”Nu når vi så til problembørnene i butikken. De to, som virkelig har kæmpet, er Haarslev og Tresu. Vi vil rigtig gerne lave partnerskaber med stifterfamilier og det går for det meste godt, men når det går dårligt, kan det også blive spektakulært dårligt. 2019 var bedre end 2018, og 2020 tegnede sig til at blive rigtig godt, men så blev Haarslev mellemhårdt ramt af corona. 2020 bliver nu på niveau med 2019. Det er på vej tilbage, men ikke i det tempo, jeg kunne have tænkt mig,” forklarer Søren Johansen.

Det seneste opkøb i herhjemme, som Altor har lavet var Tresu i 2017. Ligesom Hamlet stødte det også ind problemer umiddelbart efter opkøbet.

Allerede efter overtagelsen afslørede regnskabstallene, at den tidligere så fremadstormende industrivirksomhed måske ikke helt havde været så succesfuld, som det ellers kunne have set ud på de gamle regnskabstal. Selskabet havde i årene inden salget haft en imponerende vækst – både i omsætning og indtjening. Men i forbindelse med en omlægning af regnskabsåret til kalenderåret viste fjerde kvartals-resultatet for 2017 en faldende omsætning og overskud. Hvor Tresu i regnskabsåret 2016/17 omsatte for 636 mio. kr. og leverede en ebit på 97 mio. kr., så var omsætningen i fjerde kvartal for 2017 kun på 132 mio. kr. og ebit på 3,5 – et fald i nettofortjenesten fra henholdsvis 11 pct. til 2 pct.

Siden har selskabet fra Kolding, der producerer trykkerimaskiner til emballage, været igennem en massiv oprydning og omstrukturering, men det er endnu ikke på plads.

”Tresus udfordring er nu at få omsætningen tilbage. For hvis du vælger ikke længere at byde på de store meget risikofyldte kontrakter, så skal du finde din fod et sted, hvor det er mere stabilt, og det tager bare noget tid.”

”Tresu er en grøn virksomhed i en branche, der ikke er specielt god for miljøet - Tresus teknik er langt mere bæredygtigt, fordi kunderne med Tresus teknologi kan trykke med vandbaserede farver. Derfor er vi ret sikre på, at Tresu sidder det rigtige sted, men det gør det ikke mindre smertefuldt at være i så hård modvind. Men det er en opgave, vi som ansvarlige ejere, må kæmpe hårdt for at få løst i stedet for bare at kaste tingene fra os,” siger Søren Johansen.

At han trods de hårde realiteter kan og tør være optimistisk skyldes, at man hos Altor tror på, at selskaber som Norican, Hamlet, Tresu og Haarslev reelt matcher den bæredygtige dagsorden, der er ved at sprede sig selv til de ældre generationer i samfundet. Altors overbevisning er ikke, at folk for fremtiden vil spise mindre protein eller have mindre fokus på bæredygtighed. Og derfor holder fonden fast – arbejder sig gennem ulykkerne.

”Jeg plejer at sige, at jeg personligt hellere vil hellere have virksomheder, som er placeret i de rigtige markedssegmenter og rigtige markedstrends, og så at vi selv laver nogle ulykker, som man også selv kan rydde op i, end have nogle virksomheder, hvor du gør alting rigtigt, men hvor makro er imod dig. Og hvis du kigger på Hamlet og Norican, så har vi virkelighed haft makro imod os, men de vender forhåbentlig nu. Haarslev er grundlæggende en greentech-virksomhed. Det samme er Tresu. Vi sidder makromæssigt rigtigt, og det er så dødærgerligt med slagsmålet med de gamle ejere i Haarslev, men det er ting, vi selv kan fikse, og det samme med Tresu.”

Udskyder exits

Altor har i gennemsnit solgt sine virksomheder efter ca. otte års ejerskab, hvilket er i den høje ende for en kapitalfond. Med et ejerskab af Wrist siden 2007 er et exit begyndt at nærme sig. Ingen af de fire andre virksomheder står over for en umiddelbar exit, og med coronaens ankomst kan der godt gå lidt længere tid end planlagt før, det næste salg sker.

Efter pandemiens indtræden er markedet for handler med virksomheder stoppet op. Først i den sidste måneds tid er der begyndt at ske noget igen. En række større milliardhandler har været med til at bringe optimismen tilbage blandt potentielle sælgere og købere af unoterede selskaber.

”Det kan meget vel blive sådan, at det hele bliver parallelt forskudt, men vi har et ret ambitiøs exit-program for næste år” siger Søren Johansen og understreger, at Altor ikke sælger for en hvilken som helst pris:

”Vi er generelt glade for vores virksomheder og er ikke presset på at skulle lave exits, så hvis vi føler, at der er den mindste risiko for, at vi ikke får det samme resultat på grund af corona, så venter vi gerne.”

Læs mere om Altors danske forretning her:

Altors danske selskaber møder modgang, men kæmper hårdt 

Altors danske mareridt fortsætter 

Altor kæmper med sine danske investeringer