EQT rygtes at være interesseret i hollandsk teleselskab

Den svenske kapitalfond, EQT, rygtes at være interesseret i at købe det hollandske teleselskab, KPN.
Det rapporterer Bloomberg.
Det vil i givet fald være kapitalfondens største overtagelse af et selskab nogensinde.
Kaptialfonden er ifølge nyhedsbureauet i de meget tidlige faser.
KPNs aktier er faldet 15 pct. i år og selskabet har nu en markedsværdi på 9,4 mia. euro (70 mia. kr.). Fredag steg aktien 2,8 pct. til 2,23 euro. Aktien er steget de seneste seks handelsdage fra et niveau omkring 2 euro.