KapitalWatch

Parabolfirma i milliontab: Vil satse på produkter til streamingforbrugere

Forbrugernes skift fra flow-tv til streaming har gennem de seneste år forårsaget milliontab hos det kapitalfonds-ejede parabolfirma Triax, der nu vil satse på produkter for at matche efterspørgslen på streamingtjenester.

Foto: Thomas Borberg

Et skift fra analogt til digitalt tv og en kundestrøm, der har sendt forbrugerne væk fra flow-tv og mod streamingtjenester, har med årene gjort parabolfirmaet Triax' omsætning mindre og mindre. Det skriver Børsen.

Siden 2015, hvor firmaet blev opkøbt af kapitalfonden Polaris, er en tredjedel af Triax' omsætning ifølge Børsen forsvundet. Ved parabolfirmaets seneste regnskab faldt omsætningen til 411 mio. kr., men bundlinjen gik i minus med 73,5 mio. kr., hvilket nu har fået parabolvirksomheden til at investere i udviklingen af nye produkter for at ramme efterspørgslen på hurtig internetforbindelse til brug af streamingtjenester som Netflix.

Triax er langt fra de eneste, der mærker en sivende tv-kundebase. Også hos TDC-koncernen har Yousee netop sat et nyt produkt i søen med streamingtjenesten Youtv i forsøget på at hente kunderne tilbage.

Mere fra KapitalWatch

Mia Wagner lancerer ny investeringsklub

Nordic Female Founders med Mia Wagner og Anne Stampe i spidsen har stiftet Investor Club. Målet er at øge diversiteten i dansk erhvervsliv. "Jeg kan ikke blive ved med at vente på, at tingene sker af sig selv," lyder det fra Mia Wagner.

Kapitalfond ønsker langvarigt ejerskab af Esvagt

Kapitalfonden 3i, der har været ejer af Esvagt siden 2015, ønsker at lægge endnu flere år til ejerskabet af offshore- og vindrederiet. Sådan lyder det fra fonden, som i sidste uge blev eneejer af rederivirksomheden.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Latest news from FinansWatch (dk)