ISS kan blive reddet af kapitalfonde

Opkøb kan blive redningen for servicekoncernen ISS.
Foto: Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard
AF RITZAU FINANS

Opkøb kan blive redningen for et skrantende ISS, mener aktieanalytiker.

Det skriver Jyllands-Posten Erhverv.

Rengøringsselskabets aktiekurs er faldet markant efter fremlæggelsen af årsregnskabet i februar. Nu ligger aktiekursen på omkring 35 pct. under introduktionskursen. Selskabet har i flere år leveret skuffende bundlinjer.

Indtil maj 2017 var der gode afkast til ISS' aktionærer, men siden da er kursen faldet.

I 2019 er både toplinje og antal medarbejdere skrumpet i den internationale koncern. Driftsmarginalen er faldet til 4,2 pct., og selskabet vil ikke love, at den bliver højere i indeværende år.

Nu kan en udvej være, at kapitalfonde køber selskabet og tager det af fondsbørsen, mener aktieanalytiker Michael Friis Jørgensen.

"ISS er en virksomhed med et relativt stort cash flow (pengestrøm, red.), og med en stabil omsætning og med en relativt lav prissætning i forhold til mange af konkurrenterne begynder der så småt at være en opkøbscase. Det eneste, der taler imod det, er, at selskabet selv er i gang med en strategisk omlægning, og det er normalt den opgave, som private equity-fonde vil påtage sig," siger Michael Friis Jørgensen, aktieanalytiker i Alm. Brand Bank, til Jyllands-Posten Erhverv.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også