Velliv møder kritik for bonusmodel

Modellen betyder, at pensionsselskabet bliver beskattet hårdere end nødvendigt, mener medlem af repræsentantskabet hos Velliv.
En Velliv-kunde mister en unødvendigt stor del af sine bonusudbetalinger til skat, mener medlem af Vellivs repræsentantskab. | Foto: Pr/velliv
En Velliv-kunde mister en unødvendigt stor del af sine bonusudbetalinger til skat, mener medlem af Vellivs repræsentantskab. | Foto: Pr/velliv

Hver gang en kunde hos pensionsselskabet Velliv får udbetalt en bonus på 1000 kr., modtager kunden kun 374 kr., mens de resterende mere end 60 pct. går til skat.

Det skriver Finans.

Det skyldes, at Velliv udbetaler bonusser som lønindkomst frem for eksempelvis at indsætte pengene på en skattebegunstiget pensionsopsparing – dermed bliver et overskud først selskabsbeskattet, inden det bliver udbetalt som bonus, hvor kunderne indkomstbeskattes af beløbet.

Modellen bliver kaldt ”tåbelig” af den pensionerede bankdirektør Jørn Astrup Hansen, der i øjeblikket søger om genvalg til Velliv Foreningens repræsentantskab, hvor han vil arbejde for at ændre bonusmodellen.

”Jeg mener, at Vellivs kunder bør tilskrives hele bonussen, som det er tilfældet, når kunderne i kundeejede PFA Pension eller AP Pension får bonus,” siger han.

Jørgen Svendsen, aktuar og indehaver af pensionsmæglerselskabet AFPR, kalder det desuden ”besynderligt”, at et pensionsselskab som Velliv vælger at foretage udbetalinger til kunderne, inden de er gået på pension.

Velliv Foreningens adm. direktør Lars Wallberg afviser i en mail til Finans at kommentere forslaget fra repræsentantskabsmedlemmet, da der er valg til repræsentantskabet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også