De første to robot-startups er nu sluppet gennem nåleøjet og blevet en del af Odense Robotics Startup Fund & Incubator. 

Fonden er stiftet i 2022 med 18,4 millioner kr. doneret af velhavende private investorer og fonde, og hvis de udvalgte virksomheder udvikler sig efter planen, kan næste skridt blive at hente venturekapital fra bl.a. andre donorerne. I hvert fald holder donor og serieinvestor Thomas Visti godt øje med potentielle lækkerbiskener.

”Det er da en oplagt mulighed,” konstaterer han og fremhæver to årsager til, at han valgte at donere penge til fonden.

”Det var jo helt sikkert for at give noget tilbage igen til miljøet, holde gang i Odense Robotics. Jeg synes, at gennem de år, hvor de har været offentligt finansieret, har de gjort noget godt for hele klyngen. Og der er jo også kommet en del virksomheder ud af startup-hubben. Så jeg synes, at det er et vigtigt tiltag for at udvikle robotklyngen; jo flere virksomheder, jo stærkere står vi.”

Den anden grund er, at han netop vil ”holde øje med, hvilke interessante virksomheder, som kommer ind, og som man kan investere i. ”

”Der har man jo en oplagt mulighed for at følge dem en lille smule tættere på, når man sidder i jurys. Man har jo selv fingrene på pulsen, selv om man ikke er bedre stillet end alle mulige andre, der kan komme ud fra for at investere i de virksomheder. Vi kender virksomheden en lille smule bedre, og på den måde er det også nemmere nogle gange at tage en beslutning om, hvorvidt man vil investere,” siger han til KapitalWatch.

Fonden vil over seks år investere i mindst 30 forskellige robot- og automationsvirksomheder. Afkastet fra lån og bidrag bliver reinvesteret i nye startups, så donorerne får ikke penge igen. Samtidig får de heldige adgang til knowhow fra – og sparring med – erfarne robotvirksomhedsledere, ligesom der e inkubatorfaciliteter på Teknologisk Institut i Odense.

Tror du, at der vil være eksterne investorer, der holder øje med de startups?

”Helt sikkert. Der er gjort et stort benarbejde for at kvalificere de virksomheder. Jeg tror og håber da også, at det skaber noget interesse fra andre investorer end bare os, der sidder i hubben.”

Han tilføjer, at de udvalgte startups også får udvikling undervejs.

”Som investor er det i hvert fald en god måde at få en form for vurdering af virksomheden, inden man investerer i den. Det er svært for os andre at bruge så mange ressourcer på at gennemanalysere virksomhederne, som det er blevet gjort i startup-hubben. Jeg synes også, at det er et godt udstillingsvindue for potentielle investorer eller samarbejdspartnere.”

Og I tror, I nok skal finde det nødvendige antal startups i forhold til målsætning?

”Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg, at vi synes, at det har taget lidt lang tid at komme i gang. Men det skyldes måske lige så meget os, som har doneret. Men nu virker det som om, at der er en pulje af så mange virksomheder, at vi har noget rigtig godt grundmateriale. Pipelinen er blevet meget større og stærkere nu, end den var til at starte med.”

Tror du ikke, at der er mange af startups, der ret hurtigt kan komme i en situation, hvor de skal rejse noget kapital? Hvis man for eksempel låner en halv million, kommer man ikke så langt?

”Det vil der naturligt være. Det er jo på det stadie, hvor de bliver gjort klar til en investor. Det kan være, at nogen kan være heldige at få noget soft money (tilskud eller bevillinger, red.) samtidig med, så man kan holde sig levende lidt. Men ofte er de jo nået i et eller andet stadie, når vi har fat i dem.”

Han peger på de firmaer, der kommer ind, typisk har nogle produkter eller gang i deres udvikling. Nogle er så småt begyndt med salg.

”Det er jo ikke bare en idé, der står på et stykke papir. Forhåbentligt vil de på et eller andet niveau have en investor i baggrunden, når de kommer ud af hubben. Jeg håber på, at så mange som muligt gør det. Det er ikke sikkert, at alle gør det. Det er jo svært at sige.”

Jesper Lilledal er partner i afdelingen for ”Direct Investment, Tech og Industry, i statens finansieringsselskab Eifo, der har investeret massivt i robotter. Mere præcist har Eifo foretaget 19 investeringer for samlet 170 mio. kr. i 2022 og 2023, fordelt på udlån og direkte investeringer. Tallet omfatter således ikke de nært beslægtede automationsvirksomheder.

”Her skal man huske historikken. Vi var jo med til at lave Universal Robots i sin tid, hvor der slet ikke var et robotmiljø. Og så er der simpelthen opstået et helt cluster ud af det. Det er en af de ting, vi ser som en stor fordel i, hvis vi kan være med til at lave virksomheder, der bliver så succesfulde, at der bryder folk ud fra de virksomheder og har tjent så mange penge, at de kan starte andre virksomheder op.,” siger han.

Dermed vil man få en effekt, der breder sig som ringe i vandet, og som er langt ud over værdien af investeringen. 

”Sådan er det med Universal Robots. Værdien af den investering er langt større end det finansielle afkast, der var”

Han peger i samme åndedrag, at robotindustrien er en af flere megatrends i forhold til produktions-hjemflytning og mangel på arbejdskraft. 

”Dermed kunne man også forestille sig, at der er nogle gode investeringer. Der kommer et stort deal flow ( strøm af investeringsmuligheder,red.) derfra, fordi man er lykkedes med at lave det cluster.”

Kommer der et stort deal flow på nuværende tidspunkt?

”Ja, men det er måske taget en smule af her på det allersidste. Jeg tror, at investeringsmarkedet har lidt svært ved at finde ud af, hvordan man skal prissætte robotvirksomheder. Det buldrede jo derudad, så priserne var ekstremt høje, og de kunne rejse rigtig store penge på meget lidt i virkeligheden.”

Nu er der investorerne måske blevet lidt mere i tvivl om, hvad der egentlig er en robot, og hvad der er automatiseringsudstyr, som vi har haft i mange år, påpeger han.

”Når man siger en robotarm, er det så automatiseringsudstyr, eller er det en robotarm? Jeg tror, at investeringslysten på det generelle marked er aftaget en lille smule.”

Han har selv i et år siddet i bestyrelsen i Odense Robotics Startup Fund & Incubato, hvor Eifo fortsat har en bestyrelsespost.

Også den ældre robotklynge i Odense, kaldet Odense Robotics, har været en vigtig fødekanal for Eifos investeringer.

”De har bl.a. nogle fine arrangementer, hvor de mest modne selskaber inviterer til et arrangement sammen med et par håndplukkede venturefonde, som har interesse i det miljø. Her får man skabt rigtig gode relationer, både til lidt mere modne selskaber, og til andre fonde. Så jo, vi er helt tæt på, fordi vi tror, der kommer noget godt ud af det.”

Tror I, at der kommer noget godt ud af fonden og inkubatormiljøet, hvor der jo skal findes cirka 30 firmaer over en årrække?

”Det her er jo et spil, hvor der sjældent kommer rigtig store resultater, men det gør der jo med intervaller, så hvis du laver 30 stykker, så kommer der sikkert noget, som vi i Danmark synes er stort. Og det kan så også være, at det bliver rigtig, rigtig stort. Men der kommer altid en eller anden virksomhed ud af det, og worst case kommer der nogle erfaringer og nogle folk ud, der er klogere, end de var sidst.”

Er der nogen af de startups, som i har investeret i, der har vist stort potentiale eller nogen, der er faldet fra?

”Der er ikke nogen, der er faldet fra endnu. Vi har været i en tid, hvor der har været rigtig mange penge, og der er mange, der har tanket godt op med penge. Men nogle er også ved at løbe tør nu. Der har været noget modvind i kapitalmarkederne, specielt det sidste år. Det kan man godt mærke i virksomhederne; omsætningen har ikke haft så meget vækst, som vi havde troet.”

Han tilføjer, at der var meget store vækstforventninger til kollaborative robotter, også kaldet cobots, nemlig 30 pct. om året, men det er kun vokset 10 pct. Disse robottyper dækker over en arbejdssituation, hvor robotter arbejder tæt sammen med mennesker.

”Det er jo stadig flot, men det er ikke den raketvækst, man havde forventet. De selskaber, som har rejst færrest penge, har været nødt til at køre lidt mere forsigtigt frem. De har jo ikke kunne gå ud og buldre frem med den helt store ambition. De står jo måske lidt bedre nu.”

De selskaber, tilføjer Lilledal, som har investeret rigtig meget i forhold til at forvente en meget høj vækst, har det sværere, ”fordi de skal enten skære baglæns, eller også skal de rejse kapital.”

Ifølge Jesper Lilledal vil der være nogle firmaer, der kommer til at knække nakken nu, hvor de som næste skridt skal rejse kapital. Det kalder han naturligt. Det er sådan, at branchen normalt fungerer. Nogle startups når et stadie, hvor de ikke kommer længere, nogle kommer til næste runde af kapital, færre lykkes med endnu en større runde. 

”Og det er helt acceptabelt, at man ikke når igennem alle faser med alle selskaber. Så ja, der vil der være nogen, der falder fra.”