OpenAI i forhandlinger om ny kapitalrejsning

Selskabet er i de tidlige forhandlinger om en ny finansieringsrunde, der vil værdisætte selskabet til mindst 100 mia. dollar. 
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Af Marketwire

OpenAI, der står bag chatbotten ChatGPT, som mere eller mindre har taget verden med storm det seneste år, er i tidlige forhandlinger om en ny finansieringsrunde, som værdisætter selskabet til 100 mia. dollar eller mere.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til anonyme kilder med kendskab til sagerne.

Der er dog endnu ikke noget endegyldigt på plads i forhold til hverken endelige betingelser for finansieringen, værdisætningen eller timingen af finansieringsrunden, lyder det fra kilderne.

Med en værdisætning på omkring de 100 mia. dollar vil OpenAI rykke op i hierarkiet som USA’s næstmest værdifulde startup-selskab - kun overgået af Elon Musks SpaceX, skriver Bloomberg News.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også