Hovedejerne af Københavns Lufthavne, danskernes fælles pengetank ATP og den canadiske pensionskasse Ontario, har hejst det hvide flag i et stort opgør med Skatteministeriet og står dermed til at betale en skatteregning på over en milliard.

Kapitulationen fra kommer efter, at Højesteretsdomme i en stribe lignende sager har tildelt selskaber klare nederlag og dermed sendt Skatteministeriet på vinderkurs i et sagskompleks med samlede skattekrav på 7,6 mia. kr. 

I februar konkluderede Østre Landsret, at Københavns Lufthavnes moderselskab fra 2006 til 2010, da den australske kapitalfond Macquarie var i ejerkredsen, i strid med reglerne overførte renter og udbytter til udlandet uden at betale skat. Regningen lyder på 660 mio. kr. plus renter.

Og de nuværende hovedejere af lufthavnen, ATP og Ontario, har besluttet ikke at gå videre med sagen til Højesteret.

”Der verserer ikke en ankesag i hverken udbytte eller rentedelen af sagen,” oplyser ATPs pressechef, Søren Springborg, i en mail til PolicyWatch. 

Dermed står ATP og Ontario til at betale over en milliard til den danske statskasse. Finans kunne nemlig sidste år fortælle, at det samlede krav mod lufthavnsejerne var steget til omkring 1,3 mia. kr. som følge af mange års rentetilskrivninger.

Klar linje

Beslutningen om at kaste håndklædet i ringen kommer efter, at Højesteret har tildelt ejerne af store selskaber som TDC, amerikanske NetApp, japanske Takeda og hollandske Heereme klare nederlag i lignende sager. 

”Domstolene har lagt en ret klar linje i deres seneste afgørelser. Det har der naturligvis været henset til i drøftelserne om en evt. anke,” skriver Søren Springborg i mailen til PolicyWatch.

ATP og Ontario har allerede betalt en del af skatteregningen, fremgår det regnskabet for deres fælles selskab.

De såkaldte beneficial owner-sager startede i slutningen af 00’erne, hvor Skat begyndte at rejse en stribe kæmpekrav mod multinationale selskaber. Skattestyrelsen har rejst 150 sager mod i alt 37 selskaber og det samlede skattekrav er på 7,6 mia. kr. 

På grund af sagernes kompleksitet har de kørt i 10-15 år, men med Højesterets kendelser i år er der sat definitive punktummer i en række principielle sager. Og det vil påvirke de selskaber, der stadig står foran møder med Skatteministeriet i retssalen, vurderer Susi Bærentzen, ekstern lektor på Københavns Universitet og forfatter til en Ph.D-afhandling, der bl.a. handler om beneficial owner-sagerne.

”Der er stadig mange sager, som ligger og venter. Og der vil helt klart være nogle af dem, hvor skatteyderne er nødt til at sige: ”Okay, vi trækker os. Der er ikke noget grundlag for at gå videre”. Men selvom vi har fået lagt en klar linje, er der stadig mange ting, som afhænger af detaljerne. Så der vil stadigvæk være rigtig mange sager, som bliver prøvet,” siger Susi Bærentzen.

Hvad skal man knytte sine forhåbninger op på som virksomhed?

”På den negative side for skatteyderne er der blevet givet nogle meget klare værktøjer til skattemyndighederne i forhold til at bekæmpe de her strukturer. Omvendt er der givet klarhed om, hvornår man anser selskaber for beneficial owner (retmæssig ejer, et omdrejningspunkt i sagerne, red.), så der vil også være sager, hvor man kan bruge de her fortolkningsbidrag til at understøtte sin sag. Men der er ikke nogen tvivl om, at det endelige udfald her, det er helt klart i skattemyndighedernes favør,” siger Susi Bærentzen.

Australsk-dansk parløb

Det er den australske kapitalfond Macquarie, der er ansvarlig for den skatteregning, ATP og Ontario nu står med. Macquarie overtog i 2005 53 pct. af Københavns Lufthavne og kørte i en årrække parløb med den danske stat som hovedaktionærer i lufthavnen. 

Fra 2006 til 2010 førte Macquarie 2,7 mia. kr. i form af udbytter og rentebetalinger fra Københavns Lufthavne i Danmark til Luxembourg og videre til skattelyet Bermuda uden at betale skat i Danmark. Det fik Skattestyrelsen til at rejse et krav på ca. 660 mio. kr. mod Københavns Lufthavnes moderselskab, et krav som altså nu er vokset til 1,3 mia. kr .som følge af rentetilskrivninger.

I 2017 overtog ATP og Ontario Teachers’ Pension Plan en aktiepost på 58 pct. fra Macquarie, og selvom det er Macquaries pengeoverførsler, der har udløst skattekravet, er det dermed ATP og Ontario, der står med sorteper.

Ifølge ATP er skattesagen dog indregnet i købsaftalen, der indebar, at ATP betalte 10 mia. kr. for Macquaries lufthavns-aktier.

”I forbindelse med opkøbet indgik sagerne som en del af købsaftale og pris, og der er således taget højde for sagerne i disse,” oplyste Mikkel Svenstrup, investeringsdirektør i ATP, sidste år til Finans. 

Det er uklart, hvordan aftalen mellem ATP, Ontario og Macquarie er skruet sammen. Men ifølge PolicyWatch’ oplysninger har Macquarie været en aktiv deltager i opgøret med Skat ved de danske domstole. 

Nye politiske vinde

Mens sagerne har kørt har virksomhederne og deres rådgivere flere gange givet udtryk for, at de har udnyttet regler om skattefrihed, som danske politikere selv indførte og inviterede multinationale selskaber til at benytte. Men at Skat efterfølgende er vendt på en tallerken og begyndt at rejse enorme krav mod selskaberne, bl.a. fordi der er kommet større politisk fokus på skattebetalinger og skattely. 

Skat har afvist den udlægning og fastholdt, at selskaberne har misbrugt lovgivningen. Men Susi Bærentzen mener, at selskaberne har ret i deres indvendinger. 

”Rent juridisk, så holder argumentationen. Det særlige ved skatteretten, er, at den er ekstremt politisk ansporet. Så groft sagt kan man sige, at du har en fordel, indtil den bliver taget fra dig. Og jeg mener de her sager er et soleklart eksempel på, at de politiske vinde har ændret sig,” siger Susi Bærentzen.