Magnus Kjøllers ejendomsselskab holder fast i tocifret millionoverskud

Kjøller Ejendomme, der har ejendomme for en halv milliard, lander igen et resultat over 10 mio. kr. og runder 100 mio. kr. i egenkapital.
Magnus Kjøller skabte sin formue på salget af it-selskabet Pointworld. | Foto: Magnus Kjøller Holding / Pr
Magnus Kjøller skabte sin formue på salget af it-selskabet Pointworld. | Foto: Magnus Kjøller Holding / Pr

Den nordjyske investor Magnus Kjøllers ejendomsselskab, Kjøller Ejendomme, kommer ud af 2022 med et resultat før skat på 10,1 mio. kr. Det er en lille tilbagegang på godt 1 mio. kr. sammenlignet med året før, viser selskabets nyligt fremlagte årsregnskab.

Egenkapitalen runder samtidig 100 mio. kr. – helt præcist 108,6 mio. kr. mod 83,9 mio. kr. i 2021 – mens ejendomsporteføljen ifølge Nordjyske har en værdi på 520 mio. kr. Denne indeholder ca. 250 lejemål, alle beliggende i Aalborg-området, hvor Kjøller Ejendommes nyeste boligprojekt er 20 rækkehuse på Jernaldervej i Nørresundby, som udlejeren har opført for 40 mio. kr.

”Da vi inviterede til åbent hus, var alle boliger revet væk på en eftermiddag. Med byggeprojekter som dette håber vi at skabe nyt liv til lokalområdet,” siger Magnus Kjøller til Nordjyske.

Magnus Kjøller startede som ung iværksætter i Aalborg, hvor han skabte it-selskabet Pointworld, som han efterfølgende har solgt. I dag opererer han ud af Dubai.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også