Den nye bølge af atomkraft har ikke alene et stort potentiale for den grønne omstilling af energiforsyningen, men også for at blive en dansk styrkeposition. 

Der er dog mange udfordringer på vejen, vurderer Erik Balck, investeringsdirektør i Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO, som dog er opmærksom på virksomhederne. 

”Vi taler med de her virksomheder, og vi kigger på dem, ligesom vi kigger på andre virksomheder i vores pipeline. Det vil sige, at vi ser på, om de har de rette teams til at styre igennem et langt udviklingsforløb og efterfølgende et kommercielt forløb,” siger han og tilføjer: 

”En ekstra udfordring ved de her virksomheder er, at det er svært at vurdere realismen i projektet — altså, kommer det til at lykkes at bringe et produkt på markedet? Der er en stor risiko forbundet med deres forløb, og det er en væsentlig faktor for os.” 

Erik Balck fastholder, at det er for tidligt at sige noget om, hvorvidt EIFO kunne være en potentiel investor i en eller flere af de danske atomselskaber. 

En yderligere udfordring er det relativt høje kapitalbehov – begge virksomheder har meldt ud, at de skal rejse hundredvis af millioner af euro over de kommende år. 

”Sådan vil det jo være, når man udvikler den type teknologi, men det er klart, at det ikke ligefrem gør det lettere at finde investorer og holde sådan en virksomhed i Danmark. Teknologierne er jo ikke engang rigtig møntet på Danmark, men på det internationale marked, og det tilføjer yderligere kompleksitet til casen,” siger Erik Balck. 

Store runder og andre prioriteter

Netop venturefondene kan være svære at få med alene pga. kapitalrundernes størrelse. Det gælder bl.a. for Climentum Capital, som ellers synes at teknologien er interessant. 

”Vi har ikke afskrevet atomkraft, men i forhold til rundestørrelsen og det kapitalbehov, der er i virksomheden, er det alt for stort for os at være med i,” siger managing partner Morten Halborg. 

Derudover er der hele spørgsmålet om politisk modstand omkring atomkraft, som vejer særligt tungt i Tyskland, hvor fonden har en række af sine kerneinvestorer. 

Hos investeringsselskabet Kirkbi, der investerer på vegne af Kirk Kristiansen-familien, ser man ikke et stort investeringspotentiale i atomkraft og vil hellere prioritere kapitalen til andre energiprojekter, såsom vindmøller.

Det oplyser Kirkbi i et skriftligt svar. 

”Et vigtigt element i Kirkbis investeringsstrategi er at øge andelen af tematiske investeringer inden for vedvarende energiinfrastruktur. Over de seneste år har Kirkbi derfor gennemført flere direkte investeringer inden for sol- og vindenergi og parallelt opbygget interne kompetencer inden for disse områder. Derudover har Kirkbi investeret indirekte/fondsbaseret i næste generations teknologier som power-to-x og energilagring. Investeringer inden for atomkraft/atomteknologier er ikke en del af Kirkbis aktuelle investeringsstrategi inden for energiinfrastruktur.” 

Også Lars Larsen Group, Brunsborg-familiens pengetank, oplyser, at det ikke er et område, koncernen arbejder med. 

Grøn klassificering åbner muligheder

Man må dog ikke afskrive udmeldingerne som totalt manglende interesse i det danske økosystem. 

Selvom fonden Nordic Alpha Partners (NAP), der betegner sig selv som en greentech growth-fond og placerer sig et sted imellem klassiske venture- og buy out-kapitalfonde, fastslår, at virksomhederne stadig er på for tidligt et stadie til at få en investering med fra NAP, ser partner Laurits Bach Sørensen stort potentiale i teknologierne. 

”Det umiddelbare rationale bag 4. generation atomkraft er fantastisk, men der er stadig mange års arbejde foran, før det bliver modent nok til, at det er noget, vi kan investere ind i,” siger Laurits Bach Sørensen. 

Han mener, at det er et grundlæggende problem for den grønne omstilling i Europa, at der mangler finansieringsmuligheder til denne type virksomheder, hvor det er svært for venturefondene at være med pga. rundernes størrelse og som samtidig udelukker kapitalfondene, fordi der mangler et færdigt produkt. 

”Det er et fundament problem for den grønne omstilling i Europa, for den type virksomheder har brug for hundredtusindvis af millioner mange år, før der er et kommercielt produkt og en omsætning, og det gør jo, at buy-out og growth fonde som vores ikke kan investere,” siger han. 

Alligevel synes han, at det er en spændende teknologi. 

Grøn energisektor transformation er et kerneinvesteringsområde for NAP, der bl.a. er tungt investeret i power to x (PtX) virksomheden Green Hydrogen Systems. 

”Forskellen på PtX og fjerdegeneration-atomkraft er, at der er projekter derude, og at vi ved, at der inden meget kort tid skal bruges en ret stor mængde af grønt hydrogen til at de-carbonisere industri og transport. Selvom PtX-industrien stadig skal modnes, er det vigtigt for os, at der er et produkt og et marked. Atomkraft har et stort potentiale, men der er stadigvæk for mange usikkerheder,” siger Laurits Bach Sørensen. 

Han foreslår, at en potentiel løsning kunne være at skrue op for den offentlige finansiering af atomkraft på europæisk plan for at accelerere det, som Danmark har gjort med vindmøllen, selvom han anerkender, at den politiske vilje nok ikke er til det i en række lande. 

”Som det finansielle økosystem ser ud i dag og med det ret store kapital behov, som disse nye grønne teknologier står med, er det andet reelle markedsalternativ en børsnotering, ligesom vi gjorde med Green Hydrogen Systems, men selv det kræver en vis teknologisk og kommerciel modenhed for at kunne håndtere den eksponering, der er forbundet med at være på børsen,” siger Laurits Bach Sørensen og tilføjer: 

”Konsekvensen kan desværre være, at mange af disse spændende next gen. (næste generation, red.) transformative teknologier til energiinfrastruktur bliver opkøbt alt for tidligt af store globale virksomheder, hvilket kan være fint nok for selskabet og teknologien, men det kan betyde, at Danmark og Europe mister arbejdspladser og den ledende grønne teknologiposition, som vi har i dag.” 

Kræver institutionelle investorer

Netop udfordringen med at finde investorer på hjemmemarkedet kan også komme til at præge EIFOs overvejelser. 

”Det begynder at blive mere realistisk, hvis man kan få en institutionel, dansk investor, såsom en pensionskasse, med ombord, for der skal være et stort dansk anker, hvis det skal lykkes. Lad os se, om vi ikke kan komme så langt, at vi får opbygget nogle danske syndikater, der kan udfordre den gængse logik i markedet, hvor det store kapitalbehov holder de klassiske ventureinvestorer ude,” siger Erik Balck og tilføjer:

”Det er altid godt, hvis de store institutionelle kræfter kan slå sig sammen om at investere i transformative teknologier — vi har allerede iværksat samtaler med flere aktører, der i udgangspunktet har samme strategiske interesse som os.”

Investeringer i sektoren er heller ikke udelukket hos f.eks. pensionskasserne. 

Sådan lyder det fra Industriens Pension, der dog ikke har nogle investeringer i atomkraft på nuværende tidspunkt. 

”Helt overordnet er atomkraft — eksisterende anlæg og nye teknologier — dog er en del af vores investeringsunivers, så vi har mulighed for at investere i området,” oplyser Industriens Pension i et skriftligt svar. 

Et andet skifte kan også være på vej. For nyligt oplyste Lars Rebien Sørensen, formand for Novo Nordisk Fonden, til Finans, at fonden vil genoverveje sin position på atomkraft. 

Årsagen er, at Lars Rebien Sørensen ser atomkraft som en afgørende energikilde, hvis Danmark skal blive CO2-neutralt og samtidig opretholde en stabil energiforsyning.

”Jo mere jeg dykker ned i det, jo flere komponenter kan jeg se, kunne være relevante for fonden og dermed på sigt også vores investeringsselskab,” siger han og tilføjer: 

”Vi kunne i princippet godt gå ind og investere i Seaborg og Copenhagen Atomics i vores holdingselskab, da vi har risikovillig kapital til det i form af growth equity. Altså hvor vi går ind i selskaber, som står foran en kommercialisering,” siger Lars Rebien Sørensen.