På trods af at den samlede kapitalrejsning for 2022 kun lige akkurat er afsluttet, er Copenhagen Atomics allerede indstillet på den næste runde.

”De penge, vi har rejst nu, skal holde os kørende i 2023, men vi er allerede nu i gang med at rejse flere penge, som vi så skal bruge i 2024,” siger økonomidirektør Mike Christiansen og tilføjer:

”Der kommer hele tiden investeringsrunder, og det er nok meget typisk for en virksomhed som vores, for jo tættere vi kommer på markedet, jo flere penge har vi brug for.” 

Copenhagen Atomics er grundlagt i 2014 og arbejder hen mod en kommercialisering af en ny og avanceret atomteknologi. 

Selskabet rejste sidste år 20 mio. euro, knap 149 mio. kr.

Pengene skal gå til at videreudvikle selskabets teknologi og bl.a. give mulighed for at teste radioaktive salte — og ifølge bestyrelsesformand og medstifter i selskabet, Thomas Jam Pedersen, er der stadig brug for ”masser af test” på alt fra pumper, salte, sensorer og konfigurationer. 

Skal bejle til udenlandske investorer

Selskabets seneste kapitalrunde stammer fra en række forskellige investorer, Mike Christiansen betegner som både nye og eksisterende. Kun få investorer er navngivne, bl.a. det danske familiekontor T&W Holding og den tyske kapitalforvalter Hahn Beteiligungs AG. 

”Vi er på en fundingrejse parallelt med vores teknologiske rejse, hvor vi hele tiden skal have større og mere raffinerede investorer. Vores primære finansieringskilde hidtil har været formuende personer og familiekontorer, primært i udlandet,” fortæller økonomidirektøren. 

Pengene til fremtidige runder skal da også findes blandt store, udenlandske investorer. 

Det vurderer Jens Hjarsbech, cheføkonom ved den erhvervspolitiske tænketank Axcelfuture. 

Dels er der tale om investeringer af en sådan størrelsesorden, at det vil være svært for mange privatinvestorer at være med, mens den høje risikoprofil gør det uattraktivt for f.eks. pensionskasser. 

”Potentielle investorer til fremtidige runder vil nok primært være meget store private fonde, som har en relativt stærk risikoappetit, men som til gengæld kan se, at det er en vigtig grundteknologi ift. omstillingen af vores energiforsyning,” siger Jens Hjarsbech. 

Det kunne f.eks. være globale kapitalforvaltere, investeringsbanker eller meget velhavende familiekontorer. 

Den type investorer, mener han, kræver global orientering fra Copenhagen Atomics. 

Atomkraft til leje

Copenhagen Atomics’ mål er at lancere et kommercielt produkt i 2028 — en såkaldt molten salt reactor, der er en miniudgave af en atomreaktor, som selskabet planlægger at bygge, installere og servicere for kunder med et stort energibehov, f.eks. industrivirksomheder. 

”Build, own and operate,” som adm. direktør Thomas Jam Pedersen beskriver forretningsmodellen. 

Reaktoren, kaldet Waste Burner, bruger salte til både at opløse det fissile materiale i, men også til at transportere den udviklede energi videre. Det er anderledes end traditionel atomkraft, som bruger vand under højt tryk.

Det er den overskudsvarme, som så kan konverteres til f.eks. strøm der, hvor reaktoren er installeret, eller bruges til f.eks. fjernvarme. 

”Det langsigtede mål for os er at se, om vi kan komme til at producere atomreaktorer på samlebånd – simpelthen lave en produktionslinje, der kan lave en atomreaktor hver dag,” siger Thomas Jam Pedersen.

Ifølge Copenhagen Atomics bliver denne energikilde både den billigst tilgængelige af alle energikilder, bæredygtig på lige fod med andre vedvarende energikilder og markant sikrere end traditionel atomkraft. 

Det ser virksomheden selv gode indtjeningsmuligheder i. 

”Hvis vi kan producere den billigste energikilde i en verden, der hver dag bruger 20 mia. dollar på energi, så kan vi nok forvente at tage en rimelig procentdel af det marked, og så kommer der et solidt cash flow fra det,” siger Thomas Jam Pedersen. 

Formanden håber på, at deres kommercielle reaktor, når den rammer markedet, vil ændre opfattelsen af atomkraft fundamentalt.

”I gamle dage var der sådan noget, der hed en spolebåndoptager – sådan nogle kæmpestore maskiner, der stod ude hos Danmarks Radio, og så i 80’erne kom Walkman’en lige pludselig. Den gjorde det samme som spolebåndoptageren, bare meget billigere og i en mindre maskine, og det er præcis det samme, vi gør med atomkraft. Det er en ny teknologi, som er billigere, mindre og bedre,” siger Thomas Jam Pedersen. 

Der er stadig affaldsudfordringer med Copenhagen Atomics’ reaktor, men de er væsentligt mindre end ved traditionel atomkraft. Bl.a. skal affaldet her kun lagres i 300 år, mod hundredtusindvis af år for traditionelt atomaffald. 

Også på dette område er formanden dog optimistisk. Han forventer, atomaffaldet med tiden vil få sin egen værdi, når teknologien kommer på plads til at udnytte energien, der stadig er til overs i det radioaktive affald. 

Selvom virksomheden stadig er nogle år fra lanceringen af sit kommercielle produkt, er der dog allerede omsætningskilder at spore hos Copenhagen Atomics. Det kommer bl.a. fra universiteter og laboratorier, der køber selskabets salte og testsystemer, som Copenhagen Atomics for nuværende producerer ca. et ton af om måneden. 

Forventningen er, at det tal er tidoblet ved årets udgang. 

Behov for masser af kapital

For at kunne bygge videre og indfri nye ambitioner i de kommende år, budgetterer Copenhagen Atomics med et stærkt stigende kapitalbehov. 

”Nu har vi rejst 20 mio. euro, i 2023 skal vi måske rejse 100, og året efter det måske det dobbelte. Det kræver store investeringer at lave det, vi laver, og vi regner med forholdsvist hurtigt at komme derhen, hvor vi f.eks. også skal søge om lån på op mod 5 mia. euro,” siger Mike Christiansen. 

Hvad kan jeres investorer forvente at få ud af det her på sigt?

”Det tør vi ikke rigtig love. Vi vil hellere fortælle historien om potentialet, og så kan man ellers selv sætte multipler på. Det er vigtigt, at man forstår, at der er en høj risiko forbundet med atomkraft generelt, men der er også potentiale til at få mangedoblet sin investering,” svarer økonomidirektøren. 

Investorerne behøver dog ikke nødvendigvis vente til 2030’erne, før de kan indkassere en potentiel gevinst på deres investering. 

”Vi har brug for tålmodige investorer, for det her er ikke en klassisk venture-case, men vi påtænker nogle exit-muligheder for investorerne inden kommerciel lancering i 2028, og det vil være oplagt for os med en IPO (børsnotering, red.) for at skabe noget likviditet blandt investorerne,” siger Mike Christiansen.

Mindre investorer vil også løbende få muligheden for en exit i takt med, at større og institutionelle investorer skal have plads i ejerkredsen. 

”Vi har brug for nogle af de helt store og tunge investorer i både ind- og udland, og derfor er det også naturligt, at nogle af vores mindre aktionærer kan likvidere deres ejerskab, når vi får det, hvis de ønsker det,” tilføjer han. 

Atom-startuppen Seaborg Technologies annoncerede også tilbage i september 2022, at selskabet var på jagt efter frisk kapital. 

Virksomheden søger op mod 100 mio. dollar, ca. 750 mio. kr., til at sikre fremtidig vækst. Blandt de eksisterende investorer i Seaborg Technologies er Bestseller-ejer Anders Holch Povlsens Heartland-koncern, techinvestor Lukasz Gadowski, der var med til at stifte leveringstjenesten Delivery Hero, og Unity-medstifter David Helgason.

Potentiale i Asien

Man skal dog ikke nødvendigvis regne med at få de europæiske stater og regeringer til at poste væsentlige summer i Copenhagen Atomics’ projekt. 

Selvom EU blåstemplede atomkraft som bæredygtigt med 2022’s opdatering af taksonomien på området, mener Jens Hjarsbech fra Axcelfuture alligevel ikke, at de nord- og vesteuropæiske stater kommer til at investere i udviklingsprojekter som Copenhagen Atomics. 

”Staterne, der allerede har atomkraftværker, vil bruge pengene på at levetidsforlænge dem, og i f.eks. Danmark har vi for længst besluttet, at vi hellere vil satse på vind og sol,” siger han. 

Der kan til gengæld være gode muligheder for at finde investorer i f.eks. Asien, hvor der også er et anderledes behov for atomkraft end her i Danmark.

”Asien er jo også et klart potentielt marked for Copenhagen Atomics, for der er store udfordringer ift. energiforsyningen. Det samme gør sig i en vis udstrækning gældende f.eks. i Østeuropa, men man skal nok ikke forvente, at den danske stat eller EU investerer ind,” siger cheføkonomen.