Flere fonde vil kredse om milliardinvesteringer i biogas

Vind og sol har skygget for det enorme potentiale i produktion af biogas herhjemme og især internationalt. ”Vi vil se flere og flere infrastrukturfonde, som begynder at interessere sig mere for sektoren,” mener Jan Østergaard, underdirektør i Industriens Pension, der sidste år blev storinvestor i Danmarks næststørste biogaskoncern.
"I modsætning til vind og sol er der fortsat behov for en vis regulering og subsidier, så investorerne får mere klarhed over vilkårene,"siger Jan Østergaard. | Foto: PR/Industriens Pension
"I modsætning til vind og sol er der fortsat behov for en vis regulering og subsidier, så investorerne får mere klarhed over vilkårene,"siger Jan Østergaard. | Foto: PR/Industriens Pension

Flere fonde med speciale i infrastruktur og andre investorer vil bevæge sig mod biogassektoren i takt med, at sektoren i mange lande udvikles og kommer til at fungere med nødvendig regulering og forudsigelighed. Det mener Jan Østergaard, underdirektør og chef for Real Assets i Industriens Pension.

Pensionsselskabet var i 2021 største investor i et partnerskab med en svensk og en norsk pensionsinvestor, den Ikea-forbundne IMAS Foundation samt den britiske kapitalfond Arjun Infrastructure Partners, da de opkøbte knap halvdelen af Danmarks næststørste biogaskoncern, den Skanderborg-baserede Bigadan.

”Virksomheden agerer først og fremmest på hjemmemarkedet, og vi har jo investeret i virksomheden i forhold til, hvad den så at sige er i dag. Det er klart, at der kommer til at ske nogle nye, spændende ting for Bigadans vedkommende. Men for os er virksomheden en fantastisk god investerings- og driftscase alene ud fra, hvad den indeholder i dag. Det er det, vi kalder en god, core infrastruktur-case,” siger Jan Østergaard.

Han mener, at biogas har været en smule overset i forhold til den fokus, der har været på andre grønne energiformer som især havvind- og solcelleparker. Det er lidt synd, for der ligger et kæmpe potentiale i biogas, som kan blive endnu større, end det er nu. Og der sker rigtig meget teknologisk, siger han:

”Der vil komme flere investorer i sektoren, og vi vil se flere og flere infrastrukturfonde, især de grønne, som begynder at interessere sig mere for sektoren. Det vigtige er, at man har noget forudsigelighed. I modsætning til vind og sol er der fortsat behov for en vis regulering og subsidier, så investorerne får mere klarhed over vilkårene.”

Store vækstplaner

Mens Bigadans profil primært er dansk i dag, fremlagde danske Nature Energy sidste år en ambitiøs vækstplan om opførelse af biogasanlæg uden for Danmarks grænser de kommende år for et tocifret milliardbeløb. Disse internationale planer og en pipeline i ordrebogen spillede en afgørende rolle for energikæmpen Shell og virksomhedens grønne omstilling i forbindelse med det nylige opkøb af Nature Energy for 14,3 mia. kr.

Sælger var kapitalfondene Davidson Kempner Capital Management LP, Pioneer Point Partners og den danske pensionskasse Sampension med 20 pct., som for fem år siden, i 2018, købte de kommercielle aktiviteter i Nature Energy af 11 fynske kommuner for 1,1 mia. kr.

Shell vil bruge Nature Energy som vækstmotor, hvor der skal opføres flere biogasanlæg rundt om i Europa, Nordamerika og i Asien. Ifølge adm. direktør Ole Hvelplund, er der potentiale for 2.000-3.000 biogasanlæg i henholdsvis Europa og Nordamerika, mens potentialet i Asien er hele 7.000 anlæg. Til sammenligning har Nature Energy i dag 14 anlæg i drift, hvoraf alle på nær et enkelt i Holland befinder sig i Danmark.

Det tal forventer Ole Hvelplund vil vokse markant. Alene EU har eksempelvis en ambition om at tidoble sin mængde af grøn gas i gasnettet frem mod 2030. En gunstig mulighed for Nature Energy med Shell som ejer, pointerede han forleden over for Finans.

Få aktører

Selv om perspektiverne umiddelbart synes åbenlyse for biogas, der løser en del af landbrugets klimaproblemer, når det farlige metan, der skader atmosfæren mere end CO2, pilles ud for i stedet at blive brugt som grøn energi, er der fortsat få internationale aktører.

Bigadan var hovedentreprenør på et nyopført bioogasanlæg ved Åbenrå, et af verdens formentlig største anlæg. | Foto: ArjunPR
Bigadan var hovedentreprenør på et nyopført bioogasanlæg ved Åbenrå, et af verdens formentlig største anlæg. | Foto: ArjunPR
”Det er ikke en ukompliceret sektor, og det er også derfor, der ikke er ret mange aktører. Og kigger man nogle år tilbage, har det for mange været svært at få biogasanlæg til at fungere rigtigt. Men teknologien er forbedret markant i dag. Jeg er overbevist om, at der vil blive opført rigtig mange nye anlæg. Der er plads til og behov for mere i Danmark, og i udlandet er mulighederne endnu større,” siger Jan Østergaard:

”Sektorens udfordring er, at prisen på organisk affald, biomasse, er steget. Det betyder, at biogassektoren ikke oplever den samme store profitstigning, der har været årsag til, at der er fastsat et indtjeningsloft for producenterne af vind- og solenergi. Tværtimod. De stigende priser på organisk affald er en ganske stor udfordring for biogassektoren.”

Britisk kapitalfond kan bringe Danmarks næststørste biogaskoncern i spil

Sampension hentede ”betydelig gevinst” på salg af biogaskoncern

Branche øjner muligheder efter milliardsalg af biogaskoncern: ”Vi er i høj kurs”

Nature Energy-topchef spår massiv vækst efter ejerskifte


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også