Canopylab har afleveret regnskab – revisor ønsker at trække det tilbage

Canopylab afleverede i sidste uge sit forsinkede regnskab, efter edtech-selskabet var blevet sendt til tvangsopløsning. Egenkapitalen er væk og revisor har adskillige anmærkninger. Nu har revisoren ifølge Ekstra Bladet ønsket at trække det tilbage.
Sahra-Josephine Hjort, adm. direktør og medstifter af Canopylab | Foto: CanopyLab / PR
Sahra-Josephine Hjort, adm. direktør og medstifter af Canopylab | Foto: CanopyLab / PR

Torsdag i sidste uge afleverede Canopylab sin længe ventede årsrapport for 2021, men efterfølgende har selskabets revisor rettet henvendelse til Erhvervsstyrelsen for at trække regnskabet tilbage.

Regnskabet er angiveligt fyldt med en række fejl og ulovligheder, skriver Ekstra Bladet.

”Revisor har på tlf. d.d. anmodet om tilbagetrækning af regnskab, hvilket jeg har oplyst ham om, skal ske skriftligt på mail,” står der i notatet fra Erhvervsstyrelsen ifølge Ekstra Bladet.

Regnskabet, der ifølge Ekstra Bladet blev godkendt på en generalforsamling i Canopylab 18. august, indeholder ifølge revisor en række brud på moms-, skatte- og selskabsloven. Det gælder indberetning af urigtige momsangivelser til Skattestyrelsen i strid med momsloven og overtrædelse af kildeskatteloven.

Samtidig viser regnskabet et underskud på 13 mio. kr. og en egenkapital, der er forduftet – og det viser sig, at den oplyste omsætning i tidligere år også var lavere, end tidligere regnskaber har vist.

Erhvervsstyrelsen sendte samme torsdag Canopylab til tvangs-opløsning, efter flere frister for indlevering af 2021-regnskabet var blevet overskredet.

Mandag morgen er Canopylab A/S fortsat under tvangsopløsning, fremgår det af CVR.

Canopylab har flere investorer i ejerkredsen. Det drejer sig om Mærsk-efterkommer Christian Mærsk Mc-Kinney Olufsen, Saxo-stifter Jørgen Balle Olesen og den finske venturefond Sparkmind.

Derudover har både Vækstfonden og Innovationsfonden støttet virksomheden.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie ITWatch.)

Canopylab sendes til tvangsopløsning

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også