Spiludvikler forlader Danmark: Pengene er for små

Spiludvikleren Dino Patti har valgt at åbne sit nye spilstudie i England fremfor Danmark. Pengene er for små og dyre herhjemme, og der er højere til loftet, når investorer skal købe sig ind på de britiske øer, forklarer han til Version2.
Foto: Linda Johansen / Ritzau Scanpix
Foto: Linda Johansen / Ritzau Scanpix
af NIKOLAJ HARDING

Pengene er for små og dyre i Danmark, og derfor har spiludvikler Dino Patti, der tidligere har haft stor succes med spilstudiet Playdead, ifølge Version2 startet valgt at kigge udover Danmarks grænser i forbindelse med åbningen af sit nye spilstudie, Jumpship.

Valget er faldet på England, og ifølge mediet vil spiludvikleren aldrig rejse kapital i Danmark igen, og når valget i stedet er faldet på England, så handler det om, at visionerne er større på de britiske øer, og at der er højere til loftet, når investorer skal købe sig ind.

”I Danmark kan du måske få 2,5 mio. kr. mod at afgive 20 procent af din virksomhed til investoren. Det er sådan set det samme i England – der er det bare 2,5 mio. pund og ikke kroner,” siger Dino Patti til Version2.

Dino Patti grundlagde tilbage i 2006 spilstudiet Playdead med Arnt Jensen, og her udgav man spillene Limbo og Inside, som blev store økonomiske successer.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie ITWatch.)

Rejste penge via crowdfunding: Spilstudie solgt til svensk investeringsselskab

Legos venturearm føjer australsk spilplatform til porteføljen

Markedsplads for gamere efter tocifret seed-runde: Vi måtte afvise investorer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også