Der gik ikke mere end et halvt år, efter fintech-startuppen Mxney.io var blevet lanceret, før de trak overskrifter i danske medier.

”Mads og Morten udfordrer bankerne og Jesper Buch – sender kapital ind i 40 virksomheder,” skrev Berlingske i august 2020.

Mads er Mads Andreas Olesen, som to år forinden havde været med til at sælge energiselskabet Blue Energy til investeringsselskabet New Nordic Advisors for over 100 mio. kr.

Morten er Morten Askekilde, der er uddannet advokat og tidligere har været en del af koncernledelsen i juicekæden Joe & The Juice, som han også var medejer af.

De stiftede Mxney.io i marts 2020. To år senere er det stadig eksemplet med banker og engleinvestoren, der bliver brugt, når de skal forklare, hvad deres virksomhed laver.

Men i stedet for at udfordre, forklarer de i dag, at de forsøger at kombinere det bedste fra de to verdener.

”Ved banken kan man låne penge uden at afgive ejerskab, mens det fede ved at få en investor ind, f.eks. en løve som Jesper Buch eller en venturefond, er, at investoren aktivt hjælper med at skalere forretningen,” siger Morten Askekilde og tilføjer:

”Det er det, vi prøver at være en hybrid af.”

Kan være en fødekanal

I samme førnævnte artikel blev Mxney.ios tilgang beskrevet som et ”opgør” med traditionelle måder at investere på. Sådan lyder beskrivelsen til gengæld ikke længere.

”Jeg vil beskrive os mere som en medspiller end et alternativ til de to,” siger Morten Askekilde og fortsætter:

”Vi kan være en fødekanal for bankerne, hvor vi er de første, der tager butikkerne ind. Så kan det være, vi er dygtige nok til at fastholde dem, men vi anerkender også, at de på et tidspunkt bliver så store, at de i stedet kan gå i banken.”

Ifølge ham har flere banker allerede henvist butikker til Mxney.io. Det ser han som et tegn på, at Mxney.io har fat i noget rigtigt.

”Og så kan de få højdespringere, der må være, bruge os til at accelerere deres forretning uden at skulle afgive ejerandele, indtil de når et stadie, hvor de kan rejse de helt store beløb fra investorer,” tilføjer han.

På den måde har Mxney.io fundet sig til rette i en niché, hvor størstedelen af aktørerne netop falder ned et sted mellem både bankernes og ventureinvestorernes stole.

Ifølge Morten Askekildes vurdering gælder det for op mod 95 pct. af de nye onlinebutikker, som han beskriver som en underfinansieret gruppe – ikke mindst, fordi de har et stort kapitalbehov, allerede inden de har lavet deres første salg.

”Dels skal de købe et varelager hjem for at kunne sælge noget til deres kunder, og samtidig er de nødt til at købe trafik for overhovedet at have nogle kunder at sælge noget til,” forklarer han og tilføjer:

”Men mange mindre webshops er typisk ikke interessante for bankerne, med mindre de allerede er blevet tilpas store – hvilket er enormt svært at blive uden kapital – og mange webshopejere går nødvendigvis heller ikke med samme ambitionsniveau eller edge i markedet, som venturebranchen efterspørger.”

Ensrettede interesser

Der er dog ikke kun sket en ændring i måden, Mxney.io beskriver deres tilgang til markedet på. De har også ændret en smule på måden, de tilbyder at finansiere onlinebutikkerne på.

Tidligere foregik det ved, at Mxney.io købte butikkernes varelagre, som de efterfølgende solgte tilbage til butikkerne, når de havde brug for dem. Og pengene skulle først op af butikkernes lommer, når de sendte produkter afsted til deres kunder.

Det overordnede fokus er stadig det samme; at komme med vækstkapital til små og mellemstore onlinebutikker, men i stedet for at købe varelagrene, udlåner Mxney.io nu pengene til butikkerne.

Disse betales tilbage som en fast procentsats af den pågældende butiks månedlige omsætning.

Finansieringsformen hedder med en engelsk betegnelse revenue based financing og betyder ifølge Morten Askekilde, at Mxney.io har et lige så stort ønske om, at butikkerne lykkedes, som de selv har.

”Man får en afdragsprofil, der hele tiden følger omsætningen. Går det godt afvikles lånet hurtigere, går det dårligt, afvikles det langsom-mere. Det betyder, at kunden får et fleksibelt produkt og kender prisen på forhånd,” forklarer han og tilføjer:

”Modellen betyder samtidig, at vores interesser bliver ensrettede webshoppens, nemlig at øge deres omsætning, da det betyder en hurtigere afvikling af lånet og dermed et højere afkast for os.”

Pengene bliver helt konkret udstedt gennem et virtuelt kreditkort, hvor midlerne på kortet er øremærket butikkernes specifikke behov. Det gennemsnitlige lånebeløb ligger ifølge Morten Askekilde typisk omkring en mio. kr. pr. lån.

Samtidig bliver hver butik tilknyttet en såkaldt success manager hos Mxney.io, hvis job alene er at følge med i, hvordan den enkelte forretning klarer sig og løbende står klar med råd og vejledning. Ifølge Morten Askekilde som hvis butikken havde fået en klassisk investor ombord.

”Det de-risker vores kapital ved, at sandsynligheden for, at det går vores kunder godt, bliver større, og dermed stiger sandsynligheden også for, at vi får vores penge igen,” siger han.

Ganske kapitaltung forretning

Som en startup selv, har det også været nødvendigt for Mxney.io at rejse penge til sin egen forretning, sideløbende med at virksomheden har finansieret andres.

”Vores forretning er i sagens natur ganske kapitaltung, så vi har været ude og rejse en del venturepenge, og det vil fortsat være en del af vores rejse,” siger Morten Askekilde og tilføjer:

”Som startup er vi en lidt sjov størrelse, hvor vi naturligvis både har et klassisk cash burn og en runway osv., men samtidig, hvis vi gør det godt og skruer op for salget, kræver det endnu mere kapital til udlån til vores kunder, så jo hurtigere vi gerne vil vokse, jo flere penge skal der til.”

Som KapitalWatch tidligere har beskrevet har bl.a. Vækstfonden og Preseed Ventures investeret i Mxney.io, som desuden barsler med en seed-runde i løbet af første halvår i år.

Ny svensk långiver går ind i Danmark med milliardbeløb i ryggen

Fintech lever af at finansiere webshops: ”Vi har været ret ombejlet”

Dansk startup rejser 21 mio. i preseed-runde