Investorer søger ly i kontanter

Den øgede forsigtighed afstedkommer af den seneste tids politiske uro omkring en potentiel russisk invasion af Ukraine.
Foto: Joachim Ladefoged/ERH
Foto: Joachim Ladefoged/ERH
AF MARKETWIRE

De professionelle investorer trækker sig i stigende grad ud af investeringerne og øger kontantbeholdningen, så den nu er på sit højeste siden de første måneder af coronapandemien.

Det skriver Financial Times.

Den månedlige rundspørge til porteføljeforvaltere fra Bank of America viser nemlig, at kontantbeholdningen hos de professionelle, med samlet 1000 mia. dollar under forvaltning, nu udgør 5,3 pct. mod 5,0 pct. i januar. Og det er det højeste niveau siden maj 2020.

Den øgede forsigtighed er kommet i kølvandet af en del markedsuro, som har betydet, at de globale aktier er faldet med omtrent 6,0 pct. siden nytår, da investorerne forbereder sig på strammere pengepolitik hos verdens toneangivende centralbanker, og da der senest har været frygt for en russisk invasion af Ukraine.

"Starten af 2022 har været domineret af en hidtil uset høgeagtig vending hos centralbankerne på tværs af de største udviklede markeder," hedder det i en kommentar fra investeringsbanken Goldman Sachs.

Stifter droppede ultimativ blåstempling og solgte krypto-virksomhed for en halv milliard

Svenskere køber dansk legaltech-firma: "Nu skal den have en over nakken" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også