Novo Holdings undersøger salg af amagerkansk medicinalselskab

Novo Nordisk Fondens investeringsselskab undersøger mulighederne for et salg af selskabet Xelia Pharmaceuticals.
AF MARKETWIRE

Novo Nordisk Fondens investeringsselskab, Novo Holdings, er i færd med at undersøge mulighederne for et salg af medicinalselskabet Xellia Pharmaceuticals, der har hovedkvarter på Amager. Det oplyser kilder til Bloomberg News.

Novo har ifølge oplysningerne sat rådgivere på sagen. Ifølge kilderne vil et salg kunne indbringe mindst 1 mia. dollar, eller 6,3 mia. kr.

Novo Holdings købte Xellia tilbage i 2013 for godt 4 mia. kr. af investeringsvirksomhed 3i og ledende medarbejdere.

Xellia producerer lægemidler til bekæmpelse af multiresistente bakterieinfektioner og svampeinfektioner. Selskabets indtjening målt driftsresultatet før af- og nedskrivninger, EBITDA, ligger på omkring 100 mio. dollar om året, eller 630 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også