Salg indbringer aalborgensisk spiludvikler trecifret millionbeløb

I sidste uge offentliggjorde svenske Embracer Group opkøbet af de danske spiludviklere Ghost Ship Games og Slipgate Ironworks, og for sidstnævnte markerer salget en markant udvikling i selskabets eksistens, skriver Børsen.
Så sent som for fire år siden gik Slipgate Ironworks nemlig konkurs med en milliongæld til følge for stifteren Frederik Schreiber, der måtte flytte ind i sine forældres kælder og med egne ord solgte stort set alt, han ejede.
"Det var ikke det fedeste i en alder af 30 år, men efter et par måneder valgte jeg at genskabe Slipgate med en ny strategi," siger Frederik Schreiber.
Den har vist sig at være en succes, og selskabet er nu ifølge Frederik Schreiber solgt for et trecifret millionbeløb.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie ITWatch.)
Tidligere Capnova-selskab solgt til storhandlende svensk koncern
Spilbranchen sukker efter tidlige investeringer efter Vækstfonden overtog opgaven