KØBENHAVN / STRASBOURG – Skattestyrelsen venter at få tæt på fuldt udbytte af afsløringen af hemmelige, danske formuer i de såkaldte Panama Papers. Stærke beviser og en strategi om at føre sagerne helt til dørs ventes at føre til, at størstedelen af de 433 mio. kr., som danskere med skjulte penge i skattely skylder i skat, kommer hjem. Det svarer til, at staten får sin betaling for det opsigtsvækkende datalæk op mod 68 gange igen.

”Vi har p.t. ikke tabt nogen af de rejste skattesager. Vores forventning er, at vi får størstedelen i kassen,” siger Kim Tolstrup, underdirektør i Skattestyrelsen, til PolicyWatch.

Skattestyrelsen betalte i 2016 6,4 mio. kr. for en stor mængde data om danskeres konti i skatte- og informationsly. Oplysningerne kom fra de såkaldte Panama Papers, en lækage af data, som viser, hvordan advokatfirmaet Mossack Fonseca har hjulpet tusindvis af personer med at holde formuer skjult for skattemyndighederne. Købet vakte debat, fordi Skatteministeriet købte oplysningerne af en anonym kilde.

Efter seks års arbejde har Skattestyrelsen rejst skattesager mod 115 personer og 83 selskaber med et samlet krav på 433 mio. kr.

Over 130 mio. kr. er allerede blevet indbetalt. Kim Tolstrups tro på, at det meste af resten kommer i kassen, bunder bl.a. i, at Skattestyrelsen både udsender skattekrav og rejser erstatningssag mod dem, der ikke betaler. Og jagten på penge stopper ikke ved den person, der har modtaget skattekravet. 

”Det kan være rådgiverne, vi fremsætter erstatningskrav overfor. Hvis ikke personen kan betale, kan vi gå videre til dem, der har hjulpet dem,” siger Kim Tolstrup.

Af dokumenterne fremgår det bl.a. at rådgiverne tæller udenlandske advokater og banker, nogle af dem med tilstedeværelse i Danmark. 

Skattegymnastikken foregår typisk på den måde, at en person med hjælp fra en bank og et advokatfirma opretter et selskab i et skattelyland. Selskabet får en stråmand som direktør, men det er i virkeligheden stifteren, der styrer selskabet. Stifteren kan nu overføre penge til skattely-selskabet, f.eks. til investeringer. Afkastet, der er skattepligtigt, kan ikke registreres af de danske myndigheder, og stifteren kan dermed snyde sig fra skatten. 

Overvældende beviser

Ifølge Kim Tolstrup er beviserne fra Panama Papers, bl.a. kontoudtog, mailkorrespondance med banker og dokumenter om beslutningskompetence, overvældende. Og det betyder også, at mange af de afslørede personer dropper at tage kampen.

”Vi oplever, at flere og flere vælger at erkende deres ansvar og betale det fulde erstatningsbeløb,” siger Kim Tolstrup.

Niels Johannesen, professor på Økonomisk Institut på Københavns Universitet med speciale i international skat, forstår godt Skattestyrelsens interesse i at forfølge Panama Papers-sporet.

”Jeg kan godt forstå, at Skat har forfulgt den her mulighed, fordi man pludselig havde en mulighed for at komme efter nogle folk, man ellers virkelig har svært ved at fange. Også selvom der selvfølgelig har været nogle overvejelser om at bruge oplysninger, som er kommet til veje på helt eller halvt ulovlig vis,” siger Niels Johannesen, med henvisning til, at det er uklart, hvor kilden til datalækket har informationerne fra.

Han mener, at nye regler om samarbejde mellem skatteforvaltninger på tværs af lande har gjort det sværere at gemme formuer.

”I dag sker der en masse automatisk informationsudveksling mellem mange lande, inklusive dem, vi plejede at kalde skattely. I dag har man nogle helt andre muligheder for at forfølge folk, der forsøger at snyde, og omfanget af snyd er formentlig også noget mindre af den grund,” siger Niels Johannesen. 

Tror du folk vil være mindre tilbøjelige til at gemme formuer?

”Jeg er ret overbevist om, at der allerede nu er meget mindre skatteunddragelse i skattely. Hvis du åbner en konto i Schweiz i morgen, så får Skat en rapport næste år, hvor der står at du har en konto i Schweiz og hvilken indkomst, der har været på kontoen. Det kan omgås, men det kræver meget mere sindrighed, end det gjorde før,” siger Niels Johannesen.

Skattestyrelsen har anlagt 69 erstatningssager mod personer fra Panama Papers. Der er foreløbig afsagt dom i otte sager for et samlet beløb på knap 10 mio. kr. Desuden er 12 af sagerne hævet ved retten, fx fordi erstatningsbeløbet er betalt.

I tilfælde, hvor det er Skattestyrelsens vurdering, at der bevidst er svindlet for mere end 250.000 kr., sender Skattestyrelsen sagen videre til politiet, der kan rejse straffesag mod personen. Indtil videre er 57 sager sendt videre til National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, der bl.a. tager sig af alvorlig økonomisk kriminalitet.

”Sagerne er under efterforskning, hvorfor vi ikke kommenterer yderligere for nuværende,” skriver NSK’s kommunikationschef, Pia Brügger, i en mail til PolicyWatch.

Europæisk momentum

Skattestyrelsen er ikke de eneste, som de senere år har forsøgt at tage et livtag med lukrative skattefinter. Også i Bruxelles har spørgsmålet samlet momentum, hvor den ene af EU-systemets lovgivende forsamlinger – Europa-Parlamentet – tidligere på måneden krævede klarere regler for reelt ejerskab og omgåelse af skatteinddrivelse. 

Bagtæppet for opråbet var den såkaldte Pandora Papers-lækage, som i 2021 blotlagde systematisk skattesvindel med mere end 214.000 offshore konti forbundet til mere end 200 lande og territorier. 

Fællesnævneren var firecifrede milliardbeløb i skjulte aktiver deponeret i skattely. 

Grundlæggende er der behov for klarere og strammere regler, når det gælder skatteunddragelse over grænser, bemærker europaparlamentariker Niels Fuglsang (S). 

”Om skatten skal være høj eller lav er en politisk diskussion, men reglerne må være så gode, at man sikrer sig, at den betales – det er de åbenlyst ikke i dag,” siger Niels Fuglsang, der de seneste måneder har været en af de primære arkitekter bag rapporten. 

”Jeg har ikke noget imod, at folk tjener penge, men jeg synes, at de samme regler skal gælde for alle i alle lande, og der skal være redskaber til at sikre, at de betaler den skat, der er påkrævet,” siger han til PolicyWatch. 

Sagen udstiller dog ifølge den danske politiker, hvordan myndighederne generelt har brug for bedre regler til at understøtte inddrivelsen, når medlemmer af samfundets top ”sender formuer til skattelylande”. 

Den seneste rapport udgør ikke et bindende lovforslag. Efter vedtagelsen er det nu op til EU’s centrale embedsværk, Europa-Kommissionen, at afgøre, hvorvidt der skal iværksættes regelstramninger.